LITTERATUR

Litteraturlisten indeholder publikationer, der er henvist til i anvisningen. Desuden er der en liste med supplerende litteratur, hvor der kan findes yderligere oplysninger, fx om opbygning af ældre tage.

Aggerholm, S., & Grau, K. (2018). Bygningers energibehov (5. udg.) (SBi-anvisning 213). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Arbejdstilsynet. (2014a). Fald fra højden ved arbejde på tage (At-vejledning 2.4.2). København.

Arbejdstilsynet. (2014b). Fald fra højden på byggepladser (At-vejledning 2.4.1). København.

BAR. (2002). Oplægning af beton- og tegltagsten. København. 

BAR. (2009). Arbejde med isoleringsmaterialer. København. 

BAR. (2011a). Opstilling af gitterspær. København. 

BAR. (2011b). Opstilling af hanebåndsspær (montering af top på terræn A). København. 

BAR. (2011c). Opstilling af hanebåndsspær (montering af top efter ophejsning B). København. 

BAR. (2013). Fakta om oplægning af undertag – banevarer. København. 

BAR. (2015). Tækkearbejde. København. 

BAR. (2016). Montage af træelementer. København. 

BFA (Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg). (2017a). Montage af saksespær. København. 

BFA. (2017b). Montage af bjælkespær. København. 

BFA. (2017c). Montage af bjælkespær med kiprem. København. 

BFA. (2018). Branchevejledning om tagdækning. København. 

Betonelement-Foreningen v. Frøbert Jensen, J. (2018). Betonelementer – Del 1-4. København. Lokaliseret på: www.betonportal.dk [revideres løbende].

Bonnerup, B., Jensen, B.C., & Plum, C.M. (2015). Stålkonstruktioner efter DS/EN 1993. København: Praxis – Nyt Teknisk Forlag. 

Brandt, E. (2013). Fugt i bygninger (2. udg.) (SBi-anvisning 224). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Brandt, E., & Faldager, I. (2015). Afløbsinstallationer – systemer og dimensionering (SBi-anvisning 255). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

BUR. (1985). Planlægning af driftsvenligt byggeri – en anvisning. København: Byggeriets Udviklingsråd (BUR). 

Byg-Erfa. (1997). Undertage – opbygning, materialer og projektering (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 97 11 24). København. 

Byg-Erfa. (1998). Termisk brud i glas (Byg-Erfa Erfaringsblad (31) 98 03 25). København 

Byg-Erfa. (2006). Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 06 06 30). København.

Byg-Erfa. (2007). Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 07 06 29). København. 

Byg-Erfa. (2008a). Græstørvstage – opbygning og vedligehold (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 08 12 09). København.

Byg-Erfa. (2008b). Zinkbeklædte kviste (BYG-ERFA Erfaringsblad (37) 08 06 26). København.

Byg-Erfa. (2013a). Bygningers lufttæthed – tæthedskrav, bygningsudformning og måling (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 13 12 29). København. 

Byg-Erfa. (2013b). Tagkonstruktioner med lille hældning – ventilation og fugtforhold (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 13 06 05). 

Byg-Erfa. (2013c). Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 13 11 05). København. 

Byg-Erfa. (2015a). Dampspærrer – monteringsdetaljer (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 15 12 29). København. 

Byg-Erfa. (2015b). Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 15 12 28). København. 

Byg-Erfa. (2015c). Frithængende undertage af banevarer – monteringsdetaljer (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 15 12 27). København. 

Byg-Erfa. (2016a). Lufttæthed i ældre bygninger – efter renovering og fornyelse (BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 16 08 31). København. 

Byg-Erfa. (2016b). Afdækning af formure – ved tilslutning til flade tage uden udhæng (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 16 12 16). København.

Byg-Erfa. (2016c). Grønne tage – membraner, dræning, isolering, vækstlag, brandsikkerhed og vedligehold (BYG-ERFA Erfaringsblad (27) 16 12 17). København. 

Byg-Erfa. (2018). To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering (BYG-ERFA Erfaringsblad (39) 18 12 12). København.

Cornelius, T. (2015). Småhuse – styrke og stabilitet (SBi-anvisning 254). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (1998). Brandsikring af stråtage (3. udg.) (Brandteknisk information 29). Hvidovre.

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2007). Undertage – Sikring mod brand (DBI vejledning 36). Hvidovre. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2008). Varmt arbejde – Brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse (DBI Vejledning 10, Del 1). København. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (2014). Gode & brandsikre tage – Vejledning om brandsikring ved renovering af tage (www.brandsikretage.dk). Hvidovre.

Dansk Standard. (1994). Tegltagsten til overlappende lægning. Prøvningsmetode for bøjningstrækstyrke (DS/EN 538:1994). København. 

Dansk Standard. (1996). Zink og zinklegeringer. Specifikationer for valsede produkter til bygningsformål (DS/EN 988:1996). København. 

Dansk Standard. (1999a). Savet træ. Visuel sortering af nåletræ. Del 1: Europæisk gran, ædelgran, fyr og Douglasgran (DS/EN 1611-1:1999). København. 

Dansk Standard. (1999b). Fleksible membraner til fugtisolering. Del 1: Bitumenmembraner til fugtisolering af tage. Bestemmelse af dimensionsstabilitet (DS/EN 1107-1:1999). København.

Dansk Standard. (1999c). Fleksible membraner til fugtisolering. Del 1: Tagpap. Bestemmelse af trækstyrke og brudforlængelse (DS/EN 12311-1:1999). København. 

Dansk Standard. (1999d). Fleksible membraner til fugtisolering. Del 1: Tagpap. Bestemmelse af samlingers modstandsevne over for peeling (DS/EN 12316-1:1999). København.

Dansk Standard. (1999e). Fleksible membraner til fugtisolering. Del 1: Tagpap. Bestemmelse af samlingers forskydningsstyrke (DS/EN 12317-1:1999). København.

Dansk Standard. (1999f). Fleksible membraner til fugtisolering. Del 1: Tagpap. Bestemmelse af trækstyrke og brudforlængelse (DS/EN 12311-1:1999). København.

Dansk Standard. (2000a). Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumen-, plast- og gummimembraner til fugtisolering af tage – Bestemmelse af vanddampdiffusionsegenskaber (DS/EN 1931:2000). København.

Dansk Standard. (2000b). Fleksible membraner til fugtisolering. Bitumen-, plast- og gummimembraner til fugtisolering af tage. Bestemmelse af vandtæthed (DS/EN 1928:2000). København. 

Dansk Standard. (2001). Fleksible membraner til fugtisolering – Bestemmelse af dimensionsstabilitet – Del 2: Plast- og gummifolier til tagdækning (DS/EN 1107-2:2001). København. 

Dansk Standard. (2003a). Bygningsglas – Termoruder – Del 2: Langtidsprøvningsmetode og krav for fugtgennemtrængning (DS/EN 1279-2:2003). København.

Dansk Standard. (2003b). Bygningsglas – Termoruder – Del 3: Langtidsprøvningsmetode og krav for gaslækage og gaskoncentrationstolerancer (DS/EN 1279-3:2003). København.

Dansk Standard. (2003c). Bygningsglas – Termoruder – Del 4: Prøvningsmetoder for kantforseglingers fysiske egenskaber (DS/EN 1279-4:2003). København. 

Dansk Standard. (2004a). Bygningsglas – Termoruder – Del 1: Generelle informationer, dimensionelle tolerancer og regler for systembeskrivelsen (DS/EN 1279-1). København.

Dansk Standard. (2004b). Træbaserede plader til konstruktionsbrug – Karakteris-tika, overensstemmelsesvurdering og mærkning
(DS/EN 13986:2004+A1:2015). København. 

Dansk Standard. (2005a). Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumendampspærre – Definitioner og karakteristika (DS/EN 13970:2005) med (DS/EN 13970/A1:2007). København.

Dansk Standard. (2005b). Tegltagsten og tilbehør – Produktdefinitioner og specifikationer (DS/EN 1304:2005). København.

Dansk Standard. (2005c). Bestemmelse af modstandsevne over for vindløft af oplagte ler- eller betontagsten til tagdækning – Prøvningsmetode for tagsystemer (DS/EN 14437:2005). København. 

Dansk Standard. (2006). Tegltagsten til overlappende lægning – Bestemmelse af fysiske egenskaber – Del 1: Prøvningsmetode for tæthed (DS/EN 539-1:2006). København.

Dansk Standard. (2007a). Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-3: Generelle laster – Snelast (DS/EN 1991-1-3:2007) med tillæg og nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007b). Holdbarhed af træ og træbaserede produkter – Kemisk beskyttet massivt træ – Del 1: Klassifikation af træbeskyttelsesmidlets indtrængning og optagelse (DS/EN 351-1:2007). København.

Dansk Standard. (2007c). Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast (DS/EN 1991-1-4:2007) med nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007d). Eurocode 5: Trækonstruktioner – Del 1-1: Generelt – Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner (DS/EN 1995-1-1 + AC:2007) med tillæg og nationalt anneks. København.

Dansk Standard. (2007e). Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumen-, plast- og gummimembraner til fugtisolering af tage – Bestemmelse af modstandsevnen over for gennemvoksning af rødder (DS/EN 13948:2007). København.

Dansk Standard. (2008). Tagbeklædning af tyndplader – Krav til selvbærende produkter af kobber- eller zinkplader (DS/EN 506:2008). København.

Dansk Standard. (2009a). Norm for afløbsinstallationer (DS 432:2009) med (DS 432/Till.1:2012). København.

Dansk Standard. (2009b). Trækonstruktioner – Præfabrikerede vægge, gulve og tagelementer – Del 1: Produktkrav (DS/INF prEN 14732-1:2009). København.

Dansk Standard. (2010a). Fleksible membraner til fugtisolering – Bestemmelse af samlingers forskydningsstyrke – Del 2: Plast- og gummifolier til tagdækning (DS/EN 12317-2:2010). København.

Dansk Standard. (2010b). Bygningsglas – Termoruder – Del 5: Overensstemmelsesvurdering (DS/EN 1279-5 + A2:2010). København.

Dansk Standard. (2011a). Beregning af bygningers varmetab (DS 418:2011). København.

Dansk Standard. (2011b). Betontagsten og tilbehør til tag- og vægbeklædning – Produktspecifikationer (DS/EN 490:2011+A1:2017). København.

Dansk Standard. (2011c). Betontagsten og tilbehør til tag- og vægbeklædning – Prøvningsmetode (DS/EN 491:2011). København.

Dansk Standard. (2011d). Skifer og andre naturstensprodukter til tagdækning og beklædning af ydervægge – Del 2: Prøvningsmetoder til skifer og kulstofholdig skifer (DS/EN 12326-2:2011). København.

Dansk Standard. (2011e). Fleksible membraner til fugtisolering – Tagpap – Bestemmelse af sætningsegenskaber ved forhøjet temperatur (DS/EN 1110:2011). København.

Dansk Standard. (2012a). Prøvningsmetoder til udvendig brandpåvirkning af tage (DS/CEN/TS 1187:2012). København.

Dansk Standard. (2012b). Tegltagsten til overlappende lægning – Bestemmelse af geometriske karakteristika (DS/EN 1024:2012). København. 

Dansk Standard. (2012c). Profilerede plader af fiberarmeret cement samt tilbehør – Produktspecifikation og prøvningsmetoder (DS/EN 494:2012+A1:2015). København. 

Dansk Standard. (2012d). Skiferplader af fibercement samt fittings – Produktspecifikation og prøvningsmetoder (DS/EN 492:2012+A2:2018). København. 

Dansk Standard. (2012e). Prøvningsmetoder til udvendig brandpåvirkning af tage (DS/CEN/TS 1187:2012). København. 

Dansk Standard. (2012f). Kobber og kobberlegeringer – Plader og bånd til bygningsformål (DS/EN 1172:2012). København.

Dansk Standard. (2013a). Byggekomponenters og -elementers hygrotermiske ydeevne – Indvendig overfladetemperatur for at undgå kritisk overfladefugtighed og kondensdannelse i hulrum – Beregningsmetoder (DS/EN ISO 13788:2013). København.

Dansk Standard. (2013b). Fleksible membraner til fugtisolering: Dampspærrer af plast og gummi. Definitioner og karakteristika (DS/EN 13984:2013). København.

Dansk Standard. (2013c). Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-1: Generelle laster – Densiteter, egenlast og nyttelast for bygninger (DS/EN 1991-1-1 DK NA:2013). København.

Dansk Standard. (2013d). Tegltagsten og tilbehør – Produktdefinitioner og specifikationer (DS/EN 1304:2013). København.

Dansk Standard. (2013e). Tegltagsten til overlappende lægning – Bestemmelse af fysiske egenskaber – Del 2: Frostprøvning (DS/EN 539-2:2013). København.

Dansk Standard. (2013f). Termisk isolering i byggeriet – Bestemmelse af opførsel ved trykpåvirkning (DS/EN 826:2013). København.

Dansk Standard. (2013g). Termisk isolering i byggeriet – Bestemmelse af trækstyrke vinkelret på overflader (DS/EN 1607:2013). København.

Dansk Standard. (2013h). Fleksible membraner til fugtisolering – Forstærket tagpap – Definitioner og egenskaber (DS/EN 13707:2013). København.

Dansk Standard. (2013i). Fleksible membraner til fugtisolering – Bitumenmembraner til fugtisolering af tage – Bestemmelse af fleksibilitet ved lav temperatur (DS/EN 1109:2013). København.

Dansk Standard. (2013j). Fleksible membraner til fugtisolering – Bestemmelse af foldbarhed ved lave temperaturer – Del 5: Plast- og gummimembraner til tagdækning (DS/EN 495-5:2013). København. 

Dansk Standard. (2013k). Fleksible membraner til fugtisolering – Bestemmelse af afskalningsmodstand i samlingerne – Del 2: Plast- og gummimembraner til tagdækning (DS/EN 12316-2:2013). København.

Dansk Standard. (2013l). Fleksible membraner til fugtisolering – Plast- og gummimembraner til tagdækning – Definitioner og karakteristika (DS/EN 13956:2013). København.

Dansk Standard. (2013m). Dobbeltsidede metalbelagte selvbærende sandwichpaneler med isoleringskerne – Fabriksfremstillede produkter – Specifikationer (DS/EN 14509:2013). København. 

Dansk Standard. (2014a). Fleksible membraner til fugtisolering – Definitioner og karakteristika for underlag – Del 1: Underlag til diskontinuerlig tagdækning (DS/EN 13859-1:2014). København.

Dansk Standard. (2014b). Skifer og andre naturstensprodukter til tagdækning og beklædning af ydervægge – Del 1: Specifikationer for skifer og kulstofholdig skifer (DS/EN 12326-1:2014). København.

Dansk Standard. (2014c). Tagbeklædning af tyndplader – Specifikation for selvbærende produkter af plader af stål, aluminium eller rustfrit stål – Del 1: Stål (DS/EN 508-1:2014). København.

Dansk Standard. (2014d). Byggevarer – Vurdering af afgivelse af farlige stoffer – Del 2: Horisontal dynamisk overfladeudvaskningsprøvning (DS/CEN/TS 16637-2:2014). København.

Dansk Standard. (2014e). Præfabrikeret tilbehør til tagdækning – Individuelle ovenlys af plastmaterialer – Produktspecifikation og prøvningsmetoder (DS/EN 1873:2014+A1:2016). København.

Dansk Standard. (2014f). Udvendig brandpåvirkning af tage og tagdækninger – Udvidet anvendelse af prøvningsresultater fra CEN/TS 1187 (DS/CEN/TS 16459:2014). København.

Dansk Standard. (2015a). Bygningers termiske ydeevne – Bestemmelse af bygningers luftgennemtrængelighed – Prøvningsmetode med overtryk skabt af ventilator (DS/EN ISO 9972:2015). København.

Dansk Standard. (2015b). Natursten – Sten til udendørs og indendørs beklædning – Krav (DS/EN 1469:2015). København.

Dansk Standard. (2016a). Byggematerialers og -produkters hygrotermiske ydeevne – Bestemmelse af vanddamptransmissionsegenskaber – Kopmetoden (DS/EN ISO 12572:2016). København.

Dansk Standard. (2016b). Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af udvendig brandpåvirkning af tage (DS/EN 13501-5:2016). København.

Dansk Standard. (2016c). Trækonstruktioner – Styrkesorteret konstruktionstræ med rektangulært tværsnit – Del 1: Generelle krav (DS/EN 14081-1:2016). København.

Dansk Standard. (2016d). Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele – Del 5: Klassifikation ud fra resultater opnået ved prøvning af udvendig brandpåvirkning af tage (DS/EN 13501-5:2016). København.

Dansk Standard. (2017). Brandventilation – Del 2: Naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer (DS/EN 12101-2:2017). København.

Dansk Standard. (2018). Bygningsglas – Termoruder – Del 6: Produktionskontrol og periodiske prøvninger (DS/EN 1279-6:2018). København.

de Place Hansen, E.J. (2009a). Etablering af tagboliger (SBi-anvisning 225). København. 

de Place Hansen, E.J. (2009b). Tagboliger – byggeteknik (SBi-anvisning 226). København. 

Energistyrelsen. (2014). Nationalt anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner – Del 1-1: Generelt – Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner (DS/EN 1995-1-1 DK NA:2014). København.

Energistyrelsen. (2015). Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-4: Generelle laster – Vindlast (DS/EN 1991-1-4 DK NA:2015). København.

EOTA. (2013). Systems of Mechanically Fastened Flexible Roof Waterproofing Membranes (ETAG 006). Bruxelles: European Organization for Technical Approval (EOTA).

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010a). Er din bygning snesikker. København. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2010b). Hvordan rydder jeg mit tag for sne. København. 

Erhvervs- og Byggestyrelsen. (2011). Forebyg sneskader på haller og store spær. København. 

Glasindustrien. (2018). Glastag. København.

Homb, A., Hveem, S.,& Høilund-Kaupang, H. (2012). Lydmåling i laboratorium av vinduer, yttervegger, tak og ytterveggventiler (Projektrapport 102). Oslo/Trondheim: SINTEF Byggforsk. Lokaliseret på:
www.sintefbok.no/Product.aspx?sectionId=65&productId=929&categoryId=16

Hovde, P.J., (2005). The Factor Method – a simple toll to service life estimation, Proc. 10th Int. Conf. on Durability of Building Materials and Components, Lyon, France, Proc. TT4-115. 

ISO. (2008). Buildings and constructed assets – Service life planning, Part 8: Reference service life and service-life estimation (ISO 15686-8:2008). Geneve: International Standard Organization. 

Kommisionen. (2000). Kommissionens beslutning af 6. september 2000 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår tagdækningers udvendige brandmæssige egenskaber (2000/553/EF). Bruxelles.

Kragh, J., Nielsen, N.S., Aggerholm, S., & Kirkeskov, J. (2014). Anvisning om efterisolering af tagetage (www.efterisolering.sbi.dk). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Munch-Andersen, J., & Pedersen, E.S. (2018). Dimensionering af glas i klimaskærmen (2. udg.) (SBi-anvisning 215). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

MURO (Murerfagets Oplysningsråd). (2005). Oplægning af tegltage (Tegl 36). [Publikationen er under revision]. København.

Møller, E.B. (2012a). Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning (SBi-anvisning 239). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Møller, E.B., Brandt, E., & Pedersen, E.S. (2016). Småhuse – Klimaskærmen (SBi-anvisning 267). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Nordisk Træbeskyttelsesråd. (2002). Nordiska träskyddsklasser Del 1: Furu och andra lättimpregnerbara barrträslag (NTR Dokument nr. 1: 1998). Stockholm.

Plastindustrien. (2008). Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS. København.

Rasmussen, B., & Petersen, C.M. (2014). Lydisolering af klimaskærmen (SBi-anvisning 244). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Rasmussen, T.V., & Nicolajsen, A. (2013). Klimaskærmens lufttæthed (2. udg.) (SBi-anvisning 214). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet. 

Tarp, L. (2008). Tækkebogen – Materialer. København: Praxis – Erhvervskolernes Forlag.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2017). Bekendtgørelse af offentliggørelse af bygningsreglement 2018 (BR18) (BEK nr. 1615 af 13/12/2017) med (BEK nr. 606 af 29/05/2018). København. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018a). Bygningsreglementets vejledning om energiforbrug. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018b). Bilag 1 – Præ-accepterede løsninger – Enfamiliehuse. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018c). Bygningsreglementets vejledning om fugt og vådrum. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018d). Bygningsreglementets vejledning om glaspartier, glasflader og værn af glas i bygninger. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk. 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2018e). Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. København. Lokaliseret på: www.bygningsreglementet.dk.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. (2019). Ofte rentable konstruktioner – Vejledning til bygningsreglementet (version 3). København. 

Træinformation. (2009a). Træspær 1 – Spær med hulplader (TRÆ 58). Lyngby.

Træinformation. (2009b). Træspær 2 – Valg, opstilling og afstivning (TRÆ 58). Lyngby.

Træinformation. (2010). Brancheaftale om træbaserede plader. Lyngby.

Træinformation. (2011a). Brancheaftale om taglægter 2011. Lyngby.

Træinformation. (2011b). Taglægter (TRÆ 65). Lyngby.

Træinformation. (2012). Træplader (TRÆ 60). Lyngby.

Træinformation. (2013). Undertage (2. udg.) (TRÆ 67). Lyngby.

Træinformation. (2015a). Beregning af tagåse – Beregningsforudsætninger og brugervejledning til programmet ÅseDim (TRÆ-rapport nr. 05). Lyngby. 

Træinformation. (2015b). Faste undertage og tagunderlag – Baggrund for dimensioneringstabeller (TRÆ-rapport nr. 09). Lyngby.

Træinformation. (2016). Beregning af trækonstruktioner. Lyngby. 

Træinformation. (2017). Tagkonstruktioner med store spær (TRÆ 73). Lyngby.

Træinformation. (2018). TRÆdim-serien – beregningsprogrammer for dimensionering af træbaserede konstruktioner baseret på Eurocodes og gældende nationale annex’er. Lyngby.

Tækkelauget. (2019). Veludført stråtag – Branchevejledning – det tekniske grundlag for at planlægge og udføre korrekt tækkearbejde (6. udg.). København.

Aagaard, N.J., Møller, E.B., & de Place Hansen, E.J. (2012). Levetider for bygningsdele omfattet af ejerskifteforsikring og huseftersynsordningen (SBi 2012:05). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Aalund, F. (2012). Inddækning i tegltage (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.3) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). Købehavn: Kulturstyrelsen. 

Aalund, F., & Vadstrup, S. (2012). Undertage til tegltage (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.4) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

BAR. (2009). Branchevejledning om Arbejde med isoleringsmaterialer. København: BFA, Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. 

Berin, P., & Vadstrup, S. (2012). Metaltage (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.9) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

Birkeland, Ø. (1974). Tak – ytelsesbeskrivelse (Anvisning No. 6). Oslo: Norges Byggforskningsinstitutt. 

Bjerking, S., & Bjerking, B. (1991). Skador på hus – vad gör man?: Yttertak & balkonger. Stockholm: Statens råd för byggnadsforskning. 

Brandt, E., & Hansen, M.H. (1998). Undersøgelser af uventilerede undertage (SBI-rapport 292). Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB). (2005). Gode tage – din genvej til god tagrenovering, Vejledning – Temahæfte (www.godetage.dk). København. 

Center for Bygningsbevaring. (2010). Maling med trætjære og trætjærefarve. Raadvad. 

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. (2009). Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele (Brandteknisk vejledning 37). København. 

de Place Hansen, E.J. et al., (2015). Småhuse – indretning og funktion (SBi-anvisning 253). København: Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Dreier, C. et al. (1985). Glasstak. Konstruksjoner. Klimapåvirkninger og løsninger for nordiske forhold (2. udg.) (NBI Håndbok 36). Oslo: Norges Byggforskningsinstitutt. 

E. Nielsens Mekaniske Stenhuggeri. (2019). Naturskifer til tag og facadebeklædning. Hvidovre. 

Eggan, K., Haugerud, O., Jacklin, V., Madsen, A., & Mellem, H. (2015). God praksis for legging av membraner med banebelegg (Projektering- og udførelsesvejledning). Oslo: Takentreprenørenes Forening (TEF). 

EOTA. (1999). Assumption of working life of construction products in Guidelines for European Technical Approval, European Technical Approvals and Harmonized Standards (Guidance Document 002). Brussels: European Organization for Technical Approval (EOTA). 

Erhvervsskolernes Forlag. (2010). Tagkonstruktioner (6. udg.). Odense. 

Grundejernes Investeringsfond. (2011). www.levetider.dk. København. 

Hansen, M.H., Haugbølle, K., & Brandt, E. (2003). Levetidsmodellering for bygningsdele. [Ikke publiceret, red.]. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. 

HAPM (Housing Association Property Mutual). (1998). HAPM Component Life Manual. London: HAPM Publications. 

Harrison, H.W. (1996). Roofs and roofing: Performance, diagnosis, maintenance, repair and the avoidance of defects (3rd. ed.). Pennsylvania State University: Building Research Establishment. 

Hyllestad, N. (2012). Beklædning med træspån (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.11) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

Hyllestad, N. (2012). Tagpap (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.10) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

IEMB. (2009). Lebensdauer von Bauteilen und Bauteilschichten (InfoBlatt No. 4.2). Berlin: Institut für Erhaltung und Modernisierung von Bauwerken e.V. an der TU Berlin. 

International Standard Organization (ISO). (2006). Buildings and constructed assets – Service life planning – Part 7: Performance evaluation for feedback of service life data from practice (ISO 15686-7:2008). Geneve.

International Standard Organization (ISO). (2011). Buildings and constructed assets – Service life planning – Part 1: General principles and framework (ISO 15686-1:2011). Geneve.

Kjærsgaard, P. (red.) (1948). Byggebogen – BB 348.0 tagdækning. alment. København: Nyt Nordisk Forlag. 

Kjærsgaard, P. (red.) (1949). Byggebogen – BB 348.42 zinktag. København: Nyt Nordisk Forlag. 

Kjærsgaard, P. (red.) (1950). Byggebogen – BB 348.41 kobbertag. København: Nyt Nordisk Forlag. 

Kjærsgaard, P. (red.) (1971). Byggebogen – BB 348.22 asbestcement – skifertag. København: Nyt Nordisk Forlag. 

Larsen, N., & Vadstrup, S. (2012). Vedligeholdelse af stråtage (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.6) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

Mellem, H., Jacklin, V., Haugerud, O., Rustand, M., & Eggan, K. (2013). God praksis for tekking med banebelegg. Oslo: Takentreprenørenes Forening (TEF).

Moser, K. (1999). Towards the practical evaluation of service life – illustrative application of the probabilistic approach, Proc. of 8th Int. Conf. on Durability of Building Materials and Components, (Ed.: M.A. Lacasse and D.J. Vanier), Institute for Research in Construction, Ottawa, Canada, pp. 1319-1329.

Nielsen, A., & Claesson, J. (2011). Snow Melting and Freezing on Older Townhouses. i Proceedings of the 9th Nordic Symposium on Building Physics: NSB 2011. bind 1, Tampere University Press, Tampere, Finland. 

Nielsen, A. (2005). Snow, Ice and Icicles on Roofs – Physics and Risks, Sixth Nordic Conference on Building Physics in the Nordic Countries, Reykjavik.

Plandirektoratet & Boligstøttekontoret. (1999). Naturskifer. Byfornyelsen i Københavns Kommune forskrifter for materialer, udførelse og kvalitetssikring. København.

Vadstrup, S., & Andreasen, J. (2012). Skifertage (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.8) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen. 

Varming, J.C. (2012). Tegltage med vingetagsten (Information om bygningsbevaring, afsnit 4.2) (slks.dk/bygningsfredning/information-om-bygningsbevaring/). København: Kulturstyrelsen.

Asfalttakbelegg. egenskaper og tekking (Anvisning No. 544.203). 

Bånd- og skivetekking med falsede tynnplater (Anvisning No. 544.221) 

Isolerte skrå tretak med kombinert undertak og vindsperre (Anvisning No. 525.102) 

Kompakte tak (Anvisning No. 525.207) 

Mekanisk innfestning av asfalttakbelegg og takfolie på skrå og flate tak (Anvisning No. 544.206) 

Metaller til bygningsbruk. typer og egenskaper (Anvisning No. 571.403)

Sedumtak (Anvisning No. 544.823)

Skader på profilerte takplater og båndtekning. årsaker og utbedringsmåter (Anvisning No. 744.202)

Skrå tretak med kaldt loft (Anvisning No. 525.106) 

Skrå tretak med oppholdsrom på deler av loftet (Anvisning No. 525.107) 

Takfolie. Egenskaper og tekking (Anvisning No. 544.202) 

Takkonstruksjoner. Valg av taktype og konstruksjonsprinsipp (Anvisning No. 525.002) 

Takrenner og nedløpsrør (Anvisning No. 525.921) 

Tak tekket med takfolie eller asfalttakbelegg. vedlikehold, utbedring og omtekking (Anvisning No. 744.201)

Taktekking av tegl- og betongtakstein, skifer, bordtak, kavletak og takspon på eldre bygninger (Anvisning No. 744.103)

Taktekking. Bånd- og skivetekking med falsede tynnplater (Anvisning No. 544.221) 

Takvinduer i skrå, isolerte, luftede tretak (Anvisning No. 525.777) 

Tekking av tak med bord (Anvisning No. 544.106)

Tekking av tak med treshingel (Anvisning No. 544.107) 

Tekking med asfalttakbelegg eller takfolie. Detaljløsninger (Anvisning No. 544.204)

Tekking med asfalttakshingel (Anvisning No. 544.105)

Tekking med profilerte metalplater (Anvisning No. 544.103) 

Tekking med takskifer (Anvisning No. 544.102) 

Tekking med takstein. materialer, legging og forankring (Anvisning No. 544.101 Del 1)

Torvtak (Anvisning No. 544.803)

Undertak (Anvisning No. 525.866) 

Utbedring og omlegging av overlappstekning (Anvisning No. 744.105 Del 1)