6 KVISTE, OVENLYS OG TAGVINDUER

I dette afsnit beskrives forhold vedrørende kviste, ovenlys og tagvinduer med fokus på samlinger med forskellige typer af tagdækninger. ’Ovenlys’ anvendes i dette afsnit som en fællesbetegnelse for ovenlysvinduer til rejste tage og ovenlyskupler til flade tage. For mindre, simple ovenlys anvendes ofte betegnelsen ’tagvinduer’ svarende til betegnelsen for tidlige tiders tagvinduer af støbejern.

Ovenlys og kviste er meget ofte anvendt, fordi de medvirker til at gøre rummene under taget mere anvendelige og komfortable ved at sikre adgang for dagslys.

Der gælder særlige regler vedrørende sikring af ventilation omkring gennemføringer som kviste, ovenlys og tagvinduer, se afsnit 2.3.2, Generelle retningslinjer for ventilation.

Gældende standarder

Ovenlys af plast skal være CE-mærkede efter DS/EN 1873, Præfabrikeret tilbehør til tagdækning – Individuelle ovenlys af plastmaterialer – Produktspecifikation og prøvningsmetoder (Dansk Standard, 2014).

6.1 Ovenlys på flade tage

6.1.1 Typer af ovenlys til flade tage

Der findes flere forskellige typer ovenlys til flade tage:

Ovenlyskupler af akryl eller polycarbonat
Ovenlys med plant eller buet glas
Lysbånd
Pyramidelys
Rytterlys.

Tidligere – indtil midten af 1980’erne – anvendtes på flade tage mange flangeovenlys. For disse er der stor risiko for utætheder mellem flange og tagdækning på grund af mangelfuld vedhæftning af tagdækningen til flangen. Ved renovering af sådanne tage bør flangeovenlys udskiftes til en anden type. Flangeovenlys findes stadig i form af runde ovenlys, og disse bør placeres på en banket, så de ligger ca. 45 mm over tagfladen.

Til levnedsmiddelindustrien anvendes normalt særlige veterinær-ovenlys, som har glatte overflader, så de er lettere at rengøre.

Der sker løbende udvikling af ovenlys med brug af energiruder af glas i stedet for eller sammen med kupler eller kanalplader af plast. Disse opbygninger giver betydelig bedre U-værdier end tidligere, se figur 181.

Figur 181. Lodret principsnit, der viser indbygning i varmt tag af ovenlys med plastkuppel kombineret med en energirude.

Ovenlys som brandventilation

Ovenlys anvendes ofte som brandventilation i byggeri med flade tage, fx i industribyggeri. Ovenlysene skal åbne automatisk i tilfælde af brand.

Bemærk, at det effektive areal for en brandventilation (aerodynamisk areal) er mindre end selve hullet i ovenlyset – typisk ca. 60 %. Det effektive areal bestemmes ved prøvning. Ovenlys til brandventilation skal CE-mærkes efter DS/EN 12101-2 (Dansk Standard, 2017). Der findes både udformninger, hvor vinduet lukkes op ved hjælp af hængsler – normalt med en stor åbningsvinkel på fx 140°, se figur 182 – og typer, hvor vinduet skydes vandret til siden.

Figur 182. Eksempel på ovenlys med automatisk oplukning i tilfælde af brand. Beslagene skal dimensioneres, så kan modstå det aktuelle vindsug på taget. Ved oplukkelige ovenlys med hængsler er åbningsvinklen normalt stor, fx 140°, som vist.

6.1.2 Indbygning af ovenlys i flade tage

Ovenlys i flade tage er placeret på en karm, der inddækkes mod taget med tagmembran.

Utætheder ved ovenlys optræder typisk ved inddækningerne omkring ovenlyset. Fugtproblemer ses dog også indvendigt på grund af kondensdannelse på kuppel eller lysningspanel/karm. Disse problemer kan skyldes både uhensigtsmæssig beboeradfærd og ringe U-værdi af karmen.

Ovenlyskarmene skal være varmeisolerede for at minimere kuldebroen, og karmen indgår i ovenlysets U-værdi, se figur 183. Den øvrige del skal indgå i linjetabet fra indbygningen. Vær opmærksom på, at ovenlys typisk har en U-værdi, der er væsentligt højere end det omliggende tag. Det betyder, at for tage med mange ovenlys, kan varmetabet gennem ovenlysene blive lige så stort som gennem resten af taget.

Detaljeret beskrivelse af energikrav ved indbygning af ovenlys i flade tage er beskrevet i afsnit 2.4.1, Bygningsreglementets energikrav.

Dampspærren omkring ovenlys i flade, varme tage inddækkes i dampspærreplan med tagmembranen.

Det er vigtigt, at tagmembranen fastholdes på ovenlyset af kantskinne eller ved sømning, så den ikke skrider ned.

Ovenlys udgør en gennemføring i taget, og det er vigtigt, at der er tilstrækkelig inddækningshøjde, normalt mindst 150 mm. Ved ekstensive grønne tage bør inddækningen dog være højere, typisk 200 mm, fordi vækstlaget ofte ’vokser’ lidt med tiden, se afsnit 5.11, Grønne tage.

Hvis ovenlys ligger på tværs af faldet, og de er mere end 1 meter brede, sikres afvanding bag dem med en såkaldt ’svineryg’ udført med modfaldskiler, se figur 184, og afsnit 5.7.3, Taghældning for membrantage. Hvor der er fald væk fra ovenlyset på grund af svineryggen, er en inddækningshøjde på 100 mm acceptabel.

Eksempler på indbygning af ovenlys i varme tage er vist i figur 185 og figur 186.

Figur 183. Betegnelser for dele, der indgår ved indbygning af ovenlyskuppel i et fladt tag. Karmen indgår i ovenlysets U-værdi, mens samlingen mellem ovenlys og tag indgår i linjetabet fra indbygningen.

Figur 184. Eksempel på indbygning af ovenlyskuppel med anvendelse af modfaldskiler (svineryg’) bag ovenlys med bredde på over 1 meter for at sikre afvanding bag ovenlyset (undgå vandpytter), se også figur 134. Inddækningshøjde på 100 mm er acceptabelt i dette tilfælde, hvor der er fald væk fra ovenlyset på grund af svineryggen.

Figur 185. Eksempel på inddækning af ovenlys på varmt tag på bærende, profileret stålplade.

Figur 186. Eksempel på inddækning af ovenlys på varmt tag på bærende betondæk. Karmen skal være isoleret for at undgå kondens. Inddækningen føres op og fastholdes til ydersiden af ovenlyskuplen med skinne eller kantprofil for at undgå nedskridning.

6.2 Ovenlys i rejste tage

Ved ovenlys i rejste tage er inddækningen typisk udført med både en inddækning mod et eventuelt undertag og en inddækning mod tagdækningen. Den synlige del af inddækningen er normalt udført med kompositmateriale, zink eller aluminium. Indvendigt skal ovenlys være lufttæt tilsluttet til dampspærre eller indvendig beklædning. Der anvendes derfor typisk præfabrikerede kraver.

Eksempler på indbygning af ovenlys i rejste tage med henholdsvis undertag af banevare og fast undertag er vist i figur 187 og figur 188.

Figur 187. Eksempel på indbygning af ovenlys i tag med undertag af banevare og tagdækning med tagsten. Der er monteret fast underlag for undertaget rundt om ovenlyset for at sikre god forbindelse. Der skal være tæt forbindelse både mellem ovenlys og dampspærre (for at sikre mod opfugtning indefra) og mellem ovenlys og undertag (for at sikre vandtætheden udefra). Taget skal typisk forsynes med udluftningsmuligheder, fx studse i undertaget, både over og under ovenlyset. Vand på undertaget oppefra ledes uden om undertaget med en afvandingsrende, se figur 189.

Figur 188. Eksempel på indbygning af ovenlys i tag med fast undertag og tagdækning med tagsten. Der skal sikres tæthed både mellem ovenlys og dampspærre (for at sikre mod opfugtning indefra) og mellem ovenlys og undertag (for at sikre vandtætheden udefra). Taget skal typisk forsynes med udluftningsmuligheder, fx studse i undertag, både over og under ovenlyset. Vand på undertaget oppefra ledes uden om undertaget med en afvandingsrende, se også figur 189.

Figur 189. Eksempel på placering af afvandingsrende over ovenlys monteret i fast underlag, fx krydsfiner.

6.3 Kviste

Kviste er udbygninger fra tagfladen, der medvirker til at gøre rummene under taget mere anvendelige og samtidig sikrer adgang for dagslys.

6.3.1 Typer af kviste

Der findes flere forskellige kvistformer, se eksempler i figur 190. Kviste opbygges som regel af træ, men andre materialer kan indgå i opbygningen. Tagdækningen på kviste kan afvige fra husets øvrige tag, fx anvendes på tage med tagsten ofte kviste med tagdækninger af zink eller tagmembran. Siderne af kvisten (flunkerne) kan også udføres af flere forskellige materialer, fx zink eller træ. I nogle tilfælde består flunkerne stort set kun af vinduer. For flunker udført af zink er det sædvanlig praksis, at hvis flunken er mere end 1 m², skal beklædningen deles for at sikre mulighed for temperaturudvidelse.

Kviste udføres i dag ofte som præfabrikerede bygningselementer. I så fald er det vigtigt at projektere, hvordan kvisten samles med tagfladen, herunder hvordan inddækningerne omkring kvisten udføres, hvordan kvistens undertag samles med tagfladens undertag, hvordan dampspærren i tagkonstruktionen og kvisten samles lufttæt, og hvordan flunkernes vindspærre samles med tagfladens undertag.

Figur 190. Forskellige udformninger af kviste.
a) Pultkvist b) Københavnerkvist.

6.3.2 Indbygning af kviste

Kviste er komplicerede, og derfor bør der omkring kviste anvendes fast underlag, fx af brædder eller krydsfiner, så tæt samling mellem kvistens undertag og tagfladens undertag kan sikres bedst muligt.

Et eksempel på, hvordan kviste kan ventileres og sammenbygges med taget, er vist på figur 191. Afledning af vand fra tagflade og kvist sker i dette eksempel via siderende. Ventilation af flunke sker – via åbning forneden – direkte mellem vindspærre og beklædning på flunken. Der skal være en mindst 20 mm ventileret spalte i flunken mellem brædde- eller pladebeklædning og isolering/vindtæt lag, fx fastholdt med tråd. I kvisttaget skal der være mindst 45 mm ventileret hulrum, som ventileres gennem en åbning på mindst 30 mm. For kviste med en tagflade, som er mindre end 2 meter, kan hulrumshøjden reduceres til 30 mm, hvis isoleringen er fastholdt, fx af en diffusionsåben plade eller tråd.

En anden mulighed er, at inddækningen fra flunken føres ud over tagdækningen. Flunken ventileres i så fald via undersiden af tagdækningen, se figur 192 og figur 193.

Yderligere beskrivelser kan fx findes på www.godetage.dk, i Zinkbeklædte kviste (Byg-Erfa, 2008b) samt i TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013).

Ved kviste skal man være opmærksom på, at:

Kvisten skal placeres på tagfladen, så den ikke er for tæt på skotrender, grater og andre kviste.
Vand fra kvisten og vandet over kvisten skal bortledes sikkert. Kvistens skotrender og inddækninger kan være kraftigt belastede af vand fra den overliggende tagflade.
Zinktagdækning skal udføres tæt – specielt ved små hældninger kræves der omhu og anvendelse af tætningsmiddel i false. Det anbefales, at zinkarbejde udføres af erfarne tag- og facademontører.
Inddækning ved sammenbygning med hovedtagflade skal sikres.
Der skal sikres tæt samling mellem undertag på kvist og øvrige tagflade – tilsvarende gælder for dampspærre.
Der skal være tilstrækkelig ventilation af kvistens tagkonstruktionen og taget over og under kvisten.

Figur 191. rincipskitse af eksempel på opbygning af zinkbeklædt kvist på ventileret tagkonstruktion, hvor afvanding mod tag sker via siderende.

Figur 191. Principskitse af eksempel på opbygning af zinkbeklædt kvist på ventileret tagkonstruktion, hvor afvanding mod tag sker via siderende. Siderenden skal dimensioneres efter det vand, der må påregnes fra den overliggende tagflade. Vand fra siderenden føres til tagrende eller ledes ud oven på tagdækning ved bunden af kvisten. Der skal sikres ventilation af både flunker og tag. Ventilation af kvistens tag afhænger af tagets form og hældning. Over og under kvist indsættes ventilationsstudse i undertaget, se afsnit 2.3.2, Generelle retningslinjer for ventilation.

Som underlag for en zinkbeklædning på kviste kan anvendes de samme materialer, som anført i afsnit 5.6, Zink og kobber (og aluminium).

Figur 192. Principskitse af eksempel på ventilation af tegltag med kvist med brædder som underlag for zink på flunker. Ventilationen går fra underside af tagsten og gennem flunkerne til kvisttag. Kvisten kan eventuelt udføres med ventilation fra front til hovedtag, se punkterede ventilationshuller og snittegning.

Figur 193. Principskitse af opbygning af tagkonstruktion med kvist, hvor afvanding fra kvistens skotrende sker ud over tagfladen. Materialet med den røde farve i bunden af skotrenden viser formbart inddækningsmateriale, der ligger oven på undertaget. Inddækningsmaterialet har fast underlag på begge sider, og dette fortsættes ud på tagfladen til højre med et ’løftebræt’, så det sikres, at vandet fra skotrenden ledes ud oven på tagstenene. Skotrenden afsluttes med en inddækning, fx af aluminium. Der skal sikres ventilation af både flunker og tag. Ventilation af kvistens tag afhænger af tagets form og hældning. Her vist med ventilation bag flunken via ventilation under tagdækningen. Over og under kvist indsættes ventilationsstudse i undertaget, se afsnit 2.3.3, Retningslinjer for ventilation af rejste tage. (Fra www.membran-erfa.dk).