Gå til indhold

9 EKSEMPELSAMLING

I det følgende vises nogle eksempler på opbygning af typiske tage, som for hvert eksempel inkluderer: 
  • Tagtype med beskrivelse af opbygningen og tilhørende tegninger. Detaljerne omhandler hele konstruktionen, fx dampspærre, isolering, undertag og tagdækning. 
  • En gennemgang af typiske materialer i tagkonstruktionen – alle beskrivelser er opbygget, så de beskriver tagkonstruktionen lag for lag set udefra.
  • Eksemplerne illustreres med tegninger, der viser den indbyrdes placering af de anvendte materialer.
  • Eksemplerne på tagopbygningen er suppleret med eksempler på udførelse af detaljer, se afsnit 7, Gennemføringer og inddækninger.

9.1 Ventilerede tage

I ventilerede tagkonstruktioner fjernes fugt indefra ved ventilation mellem isolering og undertag eller isolering og tagdækning. Hvis der anvendes diskontinuerte tagdækninger med undertag, fx tegl, skal der også ventileres på undersiden af tagdækningen.
Det er en forudsætning for et velfungerende, ventileret tag, at fugt inde fra huset hindres i at komme op i tagkonstruktionen, typisk med en dampspærre, der både skal være diffusionstæt og lufttæt (hindre opstrømning af fugtig rumluft).

9.1.1 Eksempel på ventileret tag i enfamiliehus med undertag og uudnyttet tagrum 

Figur 253. Eksempel på ventileret tag med tagsten og undertag i enfamiliehus med ventileret, u-udnyttet tagrum.
Figur 253. Eksempel på ventileret tag med tagsten og undertag i enfamiliehus med ventileret, u-udnyttet tagrum. Den fugtige rumluft forhindres i at trænge op i tagkonstruktionen ved hjælp af en tæt dampspærre. Den fugt, der alligevel måtte trænge op nedefra eller føres ind med ventilationen under specielle vejrforhold, føres bort med ventilationen mellem varmeisolering og undertag. 
  1. Tagdækningen, jf. afsnit 5, Tagdækninger – er på tegningen vist som tagsten, men kan fx også være skifer, fibercementskifer eller bølgeplader. Tagdækningen kan også være en tagmembran. Hvis det er tilfældet, bortfalder efterfølgende punkter 2-4. Af brandhensyn skal tagdækning være klassificeret som BROOF(t2). Dette er opfyldt for de nævnte tagdækninger. Der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
  2. Ventilation mellem tagdækning og undertag, jf. afsnit 2.3, Ventilation af tage. Hvis der er undertag, skal der etableres ventilation mellem tagdækning og undertag. Størrelsen af ventilationsåbningerne afhænger af tagdækningen. Leverandørens anvisninger skal følges. For tegl er der typisk krav om en vis størrelse af ventilationsåbningen, fx 200 cm2 pr. lb.m, ved tagfod og kip.
  3. Taglægter, jf. afsnit 2.6.1, Taglægter. Tagdækningen lægges på taglægter, medmindre tagdækningen er en tagmembran. Normalt anvendes en lægtedimension på 38 × 73 mm. Dette gælder ved spærafstand på op til 1000 mm, lægteafstand på højst 550 mm og tagdækning på højst 60 kg/m². Ved større spær- eller lægteafstand eller tungere tagdækninger kan det være nødvendigt med større lægtedimensioner, jf. afsnit 2.6.1, Taglægter og (Træinformation, 2011b).
  4. Afstandslister, jf. afsnit 3.1.2, Afstandslister. Der anvendes trykimprægnerede afstandslister med en dimension på mindst 45 × 25 mm.
  5. Undertag, jf. afsnit 3, Undertage, kan være banevare, fleksible plader eller fast undertag, dvs. et trædefast underlag med pålagt banevare. Undertaget kan være diffusionsåbent eller diffusionstæt og skal afpasses efter tagdækning, taghældning, undertagets tilgængelighed, husets beliggenhed og tagets kompleksitet. Valg af undertag kan fx ske i henhold til DUKO’s vejledninger (www.duko.dk).
  6. Ventilation mellem undertag og varmeisolering, jf. afsnit 2.3, Ventilation af tage. Tagkonstruktionen skal ventileres med ventilationsåbninger med en åbning på mindst 30 mm (med indlagt insektnet). Ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal være mindst 70 mm for banevarer og fleksible plader og mindst 45 mm for faste undertage. Hvis der anvendes diffusionsåbne undertage i åbne tagrum, spidslofter eller større skunkrum (gulvflade bredere end 1 meter) etableres beskeden ventilation, fx med ventilationsstudse anbragt i undertaget øverst og nederst i hvert andet spærfag.
  7. Varmeisolering, jf. afsnit 2.4, Varmetab. Tykkelsen af varmeisoleringslaget fastlægges på bagrund af energiberegningen og materialets varmeledningsevne (λ-værdi). Ved konstruktioner mod uudnyttelige tagrum kan de nederste mindst 50 mm af varmeisoleringen udføres af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Den øvrige del af varmeisoleringen kan under visse betingelser, fx hvis isoleringen er inddækket de yderste 300 mm ved tagfod, udføres af isoleringsmaterialer, der brandmæssigt er ringere end materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
  8. Spær, jf. afsnit 2.6, Bæreevne og stabilitet, er normalt af træ, men kan også være af stål. Dimensionen bestemmes ved statiske beregninger, men geometriske forhold som følge af krav til varmeisoleringens tykkelse kan også være dimensionsgivende.
  9. Dampspærren, jf. afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag, er normalt en banevare. Det skal sikres, at dampspærren har tætte samlinger og er tilsluttet tæt til omgivende bygningsdele. Dampspærren fastholdes, fx til spær eller forskallingsbrædder, med klammer, som anbringes på lige linje i forlængelse af hinanden med ca. 100 mm afstand. Dampspærren placeres med fordel et stykke inde i isoleringslaget (maksimalt 1/3 regnet fra den varme side), så den ligger beskyttet mod perforering, og så installationer, fx el, kan trækkes, uden at dampspærren gennembrydes. Bemærk arbejdsmiljøregler om isolering under damspærren.
  10. Loftet er normalt et plademateriale, fx et eller to lag gipsplader opsat med forskudte samlinger eller træbeklædning. Af brandhensyn skal loftet mindst være klassificeret som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]. Hvis der er installationer i tagrummet, skal de frostsikres og kunne inspiceres, fx via en loftlem. Lemmen skal være luft- og damptæt. Tilsvarende er der krav til lemmens varmeisoleringsevne (U-værdi ≤ 1,80) (BR18, § 257).

9.2 Uventilerede tage

I uventilerede tagkonstruktioner med diskontinuert tagdækning, fx tagsten eller skifer, og diffusionsåbent undertag fjernes fugt indefra ved diffusion gennem undertaget – se afsnit 3.2.2, Uventilerede undertage. 
Ved uventilerede tagkonstruktioner med kontinuerte tagdækninger kan fugt fjernes ved hjælp af en fugtadaptiv dampspærre, hvilket dog kræver opfyldelse af særlige betingelser, se afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag.
Uventilerede tage kan også udføres som varme tage, jf. afsnit 1.3, Varme og kolde tage.

9.2.1 Eksempel på uventileret paralleltag med diskontinuert tagdækning til brug i enfamiliehus

Hvis undertaget udføres af banevare, skal der tages hensyn til, at isoleringsmaterialer leveres med en tolerance på tykkelsen, som betyder, at isoleringen kan have en overhøjde i forhold til den deklarerede tykkelse. Ved projektering af spærhøjden kan der tages hensyn til denne overhøjde, eller isoleringen kan fastholdes, fx med 2 mm ståltråd pr. 300 mm (Byg-Erfa, 2015b). Derved undgås, at undertaget buer opad mellem spærene, så eventuelt vand på undertaget kan løbe ind ved samlinger og sømhuller over spærene.
Figur 254.Eksempel på uventileret paralleltag med tagdækning af tagsten og diffusionsåbent undertag i enfamiliehus.
Figur 254. Eksempel på uventileret paralleltag med tagdækning af tagsten og diffusionsåbent undertag i enfamiliehus. Dampspærren hindrer fugtig rumluft i at trænge op i tagkonstruktionen. Den fugt, der alligevel måtte trænge op nedefra, føres bort ved diffusion gennem undertaget og ventilation af tagdækningen.
  1. Tagdækningen, jf. afsnit 5, Tagdækninger, er her vist som tagsten, men kan fx også være skifer eller fibercementplader. Af brandhensyn skal tagdækning være klassificeret som BROOF(t2). Dette er opfyldt for de nævnte tagdækninger. Der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
  2. Ventilation mellem tagdækning og undertag, jf. afsnit 2.3, Ventilation af tage. Der skal etableres ventilation mellem tagdækning og undertag. Størrelsen af ventilationen afhænger af tagdækningen. Leverandørens anvisninger skal følges. For tegl er der typisk krav om en vis størrelse af ventilationsåbningen, fx 200 cm2 pr. lb.m, ved tagfod og kip.
  3. Taglægter, jf. afsnit 2.6.1, Taglægter. Normalt anvendes en lægtedimension på 38 × 73 mm. Dette gælder ved spærafstande op til 1000 mm, lægteafstand på højst 550 mm og tagdækning på højst 60 kg/m².
  4. Afstandslister, jf. afsnit 3.1.2, Afstandslister. Der anvendes trykimprægnerede afstandslister med en dimension på mindst 45 × 25 mm.
  5. Undertag, jf. afsnit 3, Undertage. Diffusionsåbne undertage er normalt banevarer eller fleksible plader. Undertaget skal være diffusionsåbent og være afpasset efter tagdækning, taghældning, husets beliggenhed og tagets kompleksitet. Hvis undertaget udføres af banevare, skal isoleringen fastholdes, eller spær projekteres med en højde, der tager hensyn til, at nogle varmeisoleringsmaterialer kan have en overhøjde på op til 15 mm pr. lag. Dette er for at undgå, at undertaget buer opad mellem spærene, så eventuelt vand på undertaget kan løbe ind ved samlinger over spærene (Byg-Erfa, 2015b). Valg af undertag kan fx ske i henhold til DUKO’s vejledninger (www.duko.dk). Hvis løsningen anvendes i kombination med åbne tagrum, spidslofter og større skunkrum (gulvflade bredere end 1 meter) etableres en beskeden ventilation, fx med ventilationsstudse anbragt i undertaget øverst og nederst i hvert andet spærfag.
  6. Varmeisolering, jf. afsnit 2.4, Varmetab. Tykkelsen af varmeisoleringen fastlægges på baggrund af energiberegningen og materialets varmeledningsevne (λ -værdi). Ved konstruktioner mod uudnyttelige tagrum kan de nederste mindst 50 mm af varmeisoleringen udføres af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]. Den øvrige del af varmeisoleringen kan under visse betingelser, fx hvis isoleringen er inddækket, udføres af isoleringsmaterialer, der brandmæssigt er ringere end materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
  7. Spær, jf. afsnit 2.6, Bæreevne og stabilitet, er normalt af træ, men kan også være af stål. Dimensionen bestemmes ved statiske beregninger, men geometriske forhold, fx krav til tykkelsen af varmeisolering, kan også være dimensionsgivende.
  8. Dampspærren, jf. afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag, er normalt en banevare. Det skal sikres, at dampspærren har tætte samlinger og er sluttet tæt til omgivende bygningsdele. Dampspærren fastholdes, fx til spær eller forskallingsbrædder, med klammer, som anbringes på lige linje i forlængelse af hinanden med ca. 100 mm afstand. Dampspærren placeres med fordel et stykke inde i isoleringslaget (maksimalt 1/3 regnet fra den varme side i fugtbelastningsklasse 1 og 2), så den ligger beskyttet mod perforering, og så installationer, fx el, kan trækkes, uden at dampspærren gennembrydes.
  9. Loftet er normalt et plademateriale, fx et eller to lag gipsplader opsat med forskudte samlinger, eller træbeklædning. Af brandhensyn skal loftet mindst være klassificeret som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning], se afsnit 2.5.2, Brand indefra. Hvis der er installationer i tagrummet, skal de frostsikres og kunne inspiceres, fx via en loftlem. Lemmen skal være luft- og damptæt. Tilsvarende er der krav til lemmens varmeisoleringsevne (U-værdi ≤ 1,80) (BR18, § 257).

9.2.2 Eksempel på uventileret tag med fugtadaptiv dampspærre

I uventilerede tage med kontinuert tagdækning, fx tagmembran eller zink, kan der anvendes en fugtadaptiv dampspærre, som om sommeren tillader fugt at slippe ud af tagkonstruktionen gennem loftet. 
Fugtadaptive dampspærrer er betegnelsen for specielle dampspærrer, hvis diffusionsmodstand afhænger af omgivelsernes relative luftfugtighed (RF). Fugtadaptive dampspærrer har normalt høj diffusionsmodstand ved lav RF, hvor de fungerer som en almindelig dampspærre (typisk i vinterperioden). Ved høj RF har de derimod lav diffusionsmodstand, dvs. at de ikke længere fungerer som dampspærrer, men derimod tillader fugt at passere. 
Det er en forudsætning for anvendelsen, at taget opvarmes af solen i sommerperioden, så fugten ved diffusion presses ned mod og gennem dampspærren, se afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag. Tage af denne type må derfor ikke være udsat for længerevarende skygge, fx fra nordvendte sider af rejste tage med stor hældning, tilstødende højere bygninger, murkroner, høje træer eller solpaneler. 
Løsningen anses for at være mindre fugtsikker, og derfor bør den ikke anvendes i fugtbelastningsklasse 3 eller højere. 
Figur 255. Eksempel på uventileret tagkonstruktion med fugtadaptiv dampspærre og kontinuert tagdækning, fx i en sportshal.
Figur 255. Eksempel på uventileret tagkonstruktion med fugtadaptiv dampspærre og kontinuert tagdækning, fx i en sportshal. Fugt, der trænger op i agkonstruktionen om vinteren, fjernes ved, at solen om sommeren opvarmer tagdækningen, så fugten transporteres ned til dampspærren, hvorfra den kan diffundere ned i rummet nedenunder. Loftbeklædningen skal være diffusionsåben.
  1. Tagdækningen, se afsnit 5, Tagdækninger, er normalt en tagmembran, der er vandtæt, fx tagpap eller PVC-folie. Af brandhensyn skal tagdækningen være klassificeret som BROOF(t2). Der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
  2. Underlag for tagdækning, se afsnit 5.7.4, Opbygning af tage med tagmembraner er normalt brædder eller træbaserede plader – herunder oversiden af tagelementer.
  3. Varmeisolering, se afsnit 2.4, Varmetab. Mængden af varmeisolering bestemmes af energirammeberegningen og materialets varmeledningsevne (λ-værdi). Isoleringsmaterialer, der ikke er mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], kan kun anvendes under visse betingelser, der henvises til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e). Varmeisoleringen skal fylde hele hulrummet mellem dampspærre og bærelag.
  4. Spær, jf. afsnit 2.6, Bæreevne og stabilitet, er ofte af stål, men kan fx også være af limtræ. Dimensionen bestemmes ved statiske beregninger, men geometriske forhold som følge af krav til tykkelsen af varmeisolering kan også være dimensionsgivende.
  5. Fugtadaptiv dampspærre, jf. afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag, er en banevare. Det skal sikres, at dampspærren har tætte samlinger og er tilsluttet tæt til omgivende bygningsdele. Dampspærren fastholdes, fx til spær eller forskallingsbrædder, med klammer, som anbringes på lige linje i forlængelse af hinanden med ca. 100 mm afstand, se SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013). Dampspærren bør i tør tilstand have en Z-værdi på mindst 50 GPa s m2/kg, medmindre det, fx ved beregning, kan eftervises, at en mindre værdi er forsvarlig.
  6. Loftet består ofte af træbeton – som vist på tegningen – eller af et eller to lag gipsplader opsat med forskudte samlinger. Af brandhensyn skal loftet mindst være klassificeret som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning], se 2.5.2, Brand indefra. For at kunne udnytte dampspærrens fugtadaptive egenskaber skal overfladebehandlingen være diffusionsåben. 
Ved detaljer i taget, fx sammenskæringer, grater, kele og gennemføringer, er der erfaringsmæssigt størst risiko for, at der kan opstå utætheder eller forringet vandafledning. Disse områder kræver derfor særlig omhu ved både projektering og udførelse.

9.2.3 Eksempel på udformning af industritag

Et typisk optimeret industritag består af TTS-betonelementer med indbygget fald på 1:40.
TTS-elementerne, der er 2,4 meter brede, oplægges med en afstand på 4,8 meter. Mellem TTS-elementerne oplægges profilerede stålplader, som understøttes af et Z-profil på kanten af TTS-elementernes betonoverplade. Taget skal fungere som skive til stabilisering af bygningen. Forskydningskræfterne overføres fra TTS-element til stålplader via et tyndpladeprofil, som er skruet til stålplader og svejst til indstøbte stålplader i TTS-elementet.
Figur 256. Eksempel med afløb på industritag, som er placeret ved facaden med en afstand på højst 14,4 meter og højst 7,2 meter fra gavlen.
Figur 256. Eksempel med afløb på industritag, som er placeret ved facaden med en afstand på højst 14,4 meter og højst 7,2 meter fra gavlen. Mellem tagnedløbene udlægges modfaldskiler, som langs facaden skal have fald mod afløbene. Bag store gennemføringer er indlagt ’svinerygge’ for at lede vandet udenom. Bogstaverne på tegningen henviser til snittegninger, som vises i de følgende figur 257-figur 261.
Figur 257. ag af TTS-elementerne med mellemfag af profilerede stålplader, som understøttes af et Z-profil på kanten af TTS-elementernes betonoverplade.
Figur 257. Snit E-E: Tag af TTS-elementerne med mellemfag af profilerede stålplader, som understøttes af et Z-profil på kanten af TTS-elementernes betonoverplade.
Figur 258.Eksempel på, hvordan stringerkræfter fra vind på tværs af bygningen optages i et gennemgående UNP-stålprofil langs facaden.
Figur 258. Snit C-C: Eksempel på, hvordan stringerkræfter fra vind på tværs af bygningen optages i et gennemgående UNP-stålprofil langs facaden.
  1. Stringerkræfterne fra vind på tværs af bygningen optages i et gennemgående stålprofil langs facaden. Stålprofilet er fastgjort både til TTS-elementerne og til de profilerede stålplader. 
Figur 259, viser, at hvis dampspærren er brændbar, skal den beskyttes af 2 × 25 mm ubrændbar isolering, fx mineraluld, udlagt over stålpladerne.
Figur 259. Snit B-B: Er dampspærren brændbar skal den beskyttes af 2 × 25 mm ubrændbar isolering, fx mineraluld, udlagt over stålpladerne.
  1. Er dampspærren, jf. afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag, brændbar, skal den beskyttes, fx af 2 × 25 mm mineraluld udlagt over stålpladerne. Den behøver ikke beskyttes over TTS-elementerne, men for at få dampspærren til at ligge i samme plan udlægges normalt også 50 mm mineraluld over TTS-elementerne.
Figur 260, viser, at bag store gennemføringer, fx ovenlys, udlægges modfaldskiler (svineryg) for at lede vandet uden om gennemføringen.
Figur 260. Snit D-D: Bag
store gennemføringer, fx ovenlys, udlægges modfaldskiler (svineryg) for at lede vandet uden om gennemføringen.
store gennemføringer, fx ovenlys, udlægges modfaldskiler (svineryg) for at lede vandet uden om gennemføringen.
  1. Ovenlys, jf. afsnit 6.1, Ovenlys på flade tage, placeres i felter med profilerede stålplader, og der udveksles med stålprofiler på tværs. Bag ovenlysene udlægges ligeledes modfalskiler (svineryg) for at lede vandet uden om ovenlyset.
Figur 261 viser, at TS-elementerne skal have mulighed for at bevæge sig i forhold til gavlen, fx ved at anvende særlige beslag (såkaldte halfeneisen).
Figur 261. Snit A-A: TTS-elementerne skal have mulighed for at bevæge sig i forhold til gavlen, fx ved at anvende særlige beslag (såkaldte halfeneisen). Dette skal der også tages hensyn til i tagdækningen, fx ved at anvende ekstra store trekantlister, som tillader bevægelserne.
  1. TTS-elementerne langs gavlen har en vis nedbøjning fra snelast, og det er derfor nødvendigt at give TTS-elementerne mulighed for at bevæge sig i forhold til gavlen med beslag (såkaldte halfeneisen). Dette skal der også tages hensyn til i tagdækningen, fx ved at anvende ekstra store trekantlister, som tillader bevægelserne.
  2. Faldet på TTS-elementerne er typisk 1:40. Afløbene placeres ved facaden med en afstand på højst 14,4 meter og højst 7,2 meter fra gavlen. Mellem tagnedløbene udlægges modfaldskiler, som langs facaden skal have fald mod afløbene.

9.3 Tagfod og kip

I ventilerede tagkonstruktioner skal det ved tagfod og kip sikres, at:
  • Ventilationsåbninger er tilstrækkeligt store 
  • Indtrængning af slagregn og fygesne via ventilationsspalten modvirkes 
  • Indtrængning af fugle og insekter via ventilationsspalten modvirkes
  • Undertaget afvandes mod tagrende 
  • Brandspredning via ventilationsspalter forhindres.
I det følgende er der vist eksempler på, hvordan disse funktioner sikres. Eksemplerne viser ventilerede tagkonstruktioner, men kan anvendes på tilsvarende måde for uventilerede tagkonstruktioner.

9.3.1 Eksempel på udformning af tagfod ved enfamiliehus

Figur 262. Eksempel på tagfodsdetalje ved ventileret tagkonstruktion med tagdækning af tagsten og undertag, der føres ud i tagrende.
Figur 262. Eksempel på tagfodsdetalje ved ventileret tagkonstruktion med tagdækning af tagsten og undertag, der føres ud i tagrende. Tegningen viser en konstruktion, som er egnet til sikring mod brandspredning.
  1. Ventilationsåbning og ventilationsspalte skal sikre ventilation af taget, hvilket normalt vil kunne opnås med en ventilationsåbning på 30 mm (med indlagt insektnet). Spalten skal være mindst 45 mm ved faste undertage og mindst 70 mm ved undertage af banevarer eller fleksible plader, se afsnit 2.3, Ventilation af tage. For sammenbyggede enfamiliehuse, hvor varmeisoleringen er ringere end materiale klasse D-s2,d2, kan krav om sikring mod brandspredning opfyldes ved, at ventilationsåbningen har en højde på højst 30 mm og er mindst 300 mm lang. Pladerne, som afgrænser ventilationsåbningen, skal mindst være af beklædningsklasse K1 10 D-s2,d2 [klasse B beklædning], fx konstruktionskrydsfiner (type EN 636-2).
  2. Insektnet/snefangsrør sikrer mod indtrængning af insekter, fugle og fygesne. Hvis insektnettet anbringes i ventilationsåbningen, skal åbningens størrelse være mindst 30 mm for at sikre tilstrækkelig ventilation. Insektnettet kan også anbringes oven på udhængsbrædderne, og i så fald kan ventilationsåbningens størrelse reduceres til 15 mm.
  3. Fodblik. Undertaget afsluttes på fodblik (klæbes sammen), så afvanding fra undertag til tagrende sikres.
  4. Fuglegitter (ventilationsrist) sikrer, at der er tilstrækkelig ventilation af bagsiden af tagstenene og sikrer samtidig mod, at fugle kan trænge ind i konstruktionen.
  5. Hulrum over udhængsbrædder. Hvis ventilation sker via hulrum over udhængsbrædder, vil hastigheden på fygesne blive reduceret, så størstedelen af sneen aflejres på udhængsbrædderne i stedet for at blive ført ind i konstruktionen.
  6. Vindplade. Vindpladen skal sikre, at isoleringen ikke blokerer ventilationsåbningen. Den skal sluttes lufttæt til formuren i facaden, så der ikke blæser kold luft ind under isoleringen (på den varme side). 

9.3.2 Eksempel på udformning af kip ved ensidig taghældning

Figur 263. Eksempel på udformning af kip ved ventileret paralleltag med ensidig hældning.
Figur 263. Eksempel på udformning af kip ved ventileret paralleltag med ensidig hældning. Eksemplet viser ventileret undertag og tagdækning af tagsten. Ventilationen ved kip sikres ved ventilationsstudse i undertaget og udluftning gennem tudsten i tagdækningen.
  1. Ventilationsspalte mellem undertag og varmeisolering sikrer ventilationen. Spalten skal være mindst 45 mm høj ved faste undertage og mindst 70 mm ved undertage af banevarer, se afsnit 2.3, Ventilation af tage.
  2. Studse i undertaget anvendes for at opnå ventilation ved kip. Størrelse af studse vælges i henhold til afsnit 2.3, Ventilation af tage.
  3. Ventilationsåbning i tagdækningen. For at sikre, at fugt, der trænger ud gennem ventilationsstudsene, kan fjernes, monteres tudsten (eller hætter, ’fisk’ eller lignende afhængigt af tagdækningen). Studse og tudsten placeres forskudt for hinanden for at reducere indtrængning af fygesne.

9.4 Eksempler på udformning af skunkrum, varme og kolde 

I bygninger med hanebåndspær og udnyttet tagetage er der normalt et skunkrum ved tagfoden. Skunkrummet kan enten være varmt, dvs. at varmeisolering og dampspærre følger taget, så skunkrummet ligger indenfor klimaskærmen, eller koldt, dvs. at varmisoleringen og dampspærre følger den indvendige, lodrette (skunk)væg og gulvet, så skunkrummet ligger uden for isoleringen/klimaskærmen.

9.4.1 Eksempel på udformning af varm skunk 

Ved varme skunkrum vil eventuelle installationer, der bliver ført i skunkrummet, ligge frostfrit. Skunkvæggen kan udføres som en almindelig skeletvæg med indvendig beklædning, fx to lag gips. Der skal ikke etableres dampspærre i skunkvæggen, og der er ikke behov for, at lem til skunkrum slutter tæt, da skunkvæggen ikke er en del af klimaskærmen. 
Varmeisoleringen langs taget skal føres helt ned til tagfoden, og dampspærren fra taget skal sluttes tæt til tagfod/forbindes tæt til ydervæggen (og eventuel dampspærre i denne) – der skal være et sammenhængende tæthedsplan.
Hvis der er installationer i skunkrummet, bør de kunne inspiceres, fx via en skunklem. 
Hvis skråvæggens beklædning ikke er ført til tagfod i skunkrummet, skal den lodrette skunkvæg brandsikres, fx med en beklædning klasse
K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning] med mindst 50 mm isolering af mindst materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale] (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, 2018e).
Figur 264. Eksempel på opbygning af ventileret hanebåndstag med varmt skunkrum.
Figur 264. Eksempel på opbygning af ventileret hanebåndstag med varmt skunkrum. Varmeisolering og dampspærre følger taget helt ud til ydervæggens varmeisolering. Dampspærren i taget er i eksemplet samlet til remmen over bagmuren via et skot, som er indsat mellem etagedækkets spær/bjælker, se også figur 266. 

9.4.2 Eksempel på udformning af kold skunk

Dampspærren i loftet under skunkrummets gulv samles tæt både med bagvæggen og med den lodrette dampspærre på skunkvæggen, sidstnævnte fx over et skot nedsat mellem bjælkerne. Ved en kold skunk skal eventuelle installationer, der lægges i skunkrummet, sikres mod frostskader, fx skal vandførende rør varmeisoleres.
Ved uventileret tag med diffusionsåbent undertag skal der i skunkrum med gulvflade bredere end 1 meter etableres en beskeden ventilation, fx med ventilationsstudse anbragt i undertaget øverst og nederst i hvert andet spærfag, fordi drivtrykket, som styrer diffusionen, er ringe i disse områder (Brandt, 2013).
Hvis der er installationer i skunkrum, bør de kunne inspiceres, fx via en skunklem. Lemmen er en del af klimaskærmens tæthedsplan, og den skal derfor være tæt både over for luft og vanddamp. Der er også krav til lemmens varmeisoleringsevne (U-værdi ≤ 1,80) (BR18, § 257).
Figur 265. Eksempel på opbygning af ventileret tag med koldt skunkrum.
Figur 265. Eksempel på opbygning af ventileret tag med koldt skunkrum. For at opnå et sammenhængende tæthedsplan/dampspærre, er der anbragt et skot mellem spær/bjælker i etagedækket. Skottet skal slutte tæt til spær, fx ved at fuge eller tape samlingerne. Damspærren fra loftet og den lodrette dampspærre på skunkvæggen samles tæt over skottet, se også figur 266. Dampspærren i loftet samles tæt med bagvæggen. Eventuelle installationer i skunkrummet skal sikres mod frostskader.
Figur 266. Eksempel på samling af dampspærre ved opbygning af hanebåndstag med koldt skunkrum.
Figur 266. Eksempel på samling af dampspærre ved opbygning af hanebåndstag med koldt skunkrum. Mellem spær/bjælker i etagedækket er der placeret et skot, der slutter tæt til spær. Baner af den vandrette dampspærre fra skunkgulvet/loftet og den lodrette dampspærre fra skunkvæggen samles tæt over skottet.