3 UNDERTAG
3.1 Formål med undertag
Tagdækninger som fx tagsten af tegl eller beton, skifer og tagspån (diskontinuerte tagdækninger) tillader i forskelligt omfang, at vand trænger gennem tagdækningen. For disse tagdækninger anvendes normalt et undertag for at opfange den nedbør (sne og regn), der trænger gennem den primære tagdækning.
Traditionelt har mange diskontinuerte tagdækninger været udført med understrygning eller anden tætning, fx tagkit eller mørtel, for at gøre taget tæt mod nedbør. Dette er stadig en brugbar løsning, hvis undersiden af tagdækningen er frit tilgængelig for vedligehold – selvom den ikke er særlig hensigtsmæssig.
Udnyttes tagrummet, eller opføres huset med udnyttet tagetage eller paralleltag, er anvendelse af undertag ofte den eneste løsning, fordi det ikke er muligt at vedligeholde en understrygning/tætning af tagdækningen på traditionel vis.
Under nogle tagdækninger, fx metalplader, er der normalt ikke vandgennemtrængning, men i stedet kan der optræde kondens på undersiden i forbindelse med afkøling om natten på grund af udstråling til himmelrummet. Kondensen kan dryppe ned på varmeisoleringen, og i værste fald kan der ske ophobning af fugt om vinteren, og fugt kan trænge igennem konstruktionen. I sådanne tilfælde er afledning af kondensvandet via et undertag en mulighed for at undgå problemer med opfugtning.
For at undgå fugtproblemer i tagkonstruktionen skal undertaget:
- Opfange og aflede den lille mængde nedbør, der måtte trænge igennem tagdækningen (og/eller kondensvand)
- Tillade, at fugt indefra kan slippe ud, så der ikke er risiko for skadelig fugtophobning, der kan føre til skimmelvækst, råd og svamp i tagkonstruktionen. Fugt indefra kan fjernes ved ventilation under undertaget og/eller ved diffusion gennem undertagsmaterialet.
Vand fra undertaget skal som hovedregel føres ud i tagrenden. Ved enfamiliehuse med forholdsvis tæt tagdækning kan vand fra undertaget eventuelt afledes bag tagrende.
Undertage findes i forskellige materialer og kvaliteter, både som banevarer og plader eller kombinationer heraf. Der skelnes mellem frithængende membraner eller fleksible plader og faste undertage, dvs. membran på underlag af brædder eller krydsfiner. Fugtteknisk opdeles undertage i to grundtyper:
- Diffusionstætte undertage, hvor fugt indefra fjernes ved ventilation på undersiden af undertaget.
- Diffusionsåbne undertage, hvor fugt indefra kan fjernes ved diffusion af vand på dampform gennem undertagsmaterialet.
Diffusionstætte undertage kan anvendes i ventilerede tagkonstruktioner. Diffusionsåbne undertage kan anvendes i både uventilerede og ventilerede tagkonstruktioner, se afsnit 2.3, Ventilation af tage, og afsnit 3.2, Fugtteknisk funktion af undertage.
Kravene til undertages egenskaber, fx med hensyn til lufttæthed, telteffekt, styrke, bestandighed og reaktion på brand, afhænger fx af bygningstypen og etagehøjden, tagdækningen, taghældningen, tagets kompleksitet, muligheden for vedligehold og påvirkninger fra udeklimaet (terrænkategorien). Hjælp til valg af undertag kan fx fås på DUKO's hjemmeside (www.duko.dk) (Dampspærre- og Undertagsklassifikationsordning).
Information om undertage kan fx også findes i TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013), Undertage – opbygning, materialer og projektering (Byg-Erfa, 1997), Frithængende undertage af banevarer – monteringsdetaljer (Byg-Erfa, 2015c), Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne (Byg-Erfa, 2007).
3.1.1 Gældende standarder for undertage
Undertage af membraner er omfattet af standarden DS/EN 13859-1, Fleksible membraner til fugtisolering – Definitioner og karakteristika for underlag – Del 1: Underlag til diskontinuerlig tagdækning (Dansk Standard. 2014a).
3.1.2 Afstandslister
Afstandslister anvendes ved tage med undertag for at:
- Hæve lægterne, så vand og snavs kan passere under lægterne
- Sikre effektiv fastholdelse af undertaget
- Sikre god ventilation på undersiden af tagdækningen i sammenhæng med luftindtag ved tagfod og afkast ved kip.
Afstandslisten skal være mindst 25 mm høj og være udført af trykimprægneret træ eller tilsvarende materiale. Afstandslisternes imprægnering må ikke være skadelig for undertaget, og listerne skal kunne modstå de fugtpåvirkninger, som træet udsættes for.
Afstandslisten skal være af skarpkantet, trykimprægneret træ efter DS/EN 351-1:2007 (Dansk Standard, 2007b) eller efter Nordisk Træbeskyttelsesråds anvisninger (NTR AB, NTR Gran) (Nordisk Træbeskyttelsesråd, 1998). Afstandslisterne sikrer også sammenhæng med ventilationsåbningerne, fx ved tagfod og kip, og effektiv fastholdelse af undertaget.
Fastgørelsen af lægter sker normalt i spærene, dvs. at der fastgøres gennem afstandslisten. Der kan dog også anvendes indirekte fastgørelse af lægtelaget. I så fald skal der anvendes mindst 32 mm høje afstandslister, som sømmes til spærene tæt ved lægterne. Herefter fastgøres taglægterne til afstandslisterne, jf. TRÆ 65, Taglægter (Træinformation, 2011b).
Forhold vedrørende taglægter er beskrevet i afsnit 2.6.1, Taglægter.
3.2 Fugtteknisk funktion af undertage
Undertagets funktion skal ses i sammenhæng med dampspærrens funktion og effektivitet. Uanset tagkonstruktionens opbygning vil mindre mængder fugt kunne trænge ud i tagkonstruktionen indefra. For at undgå fugtophobning skal fugt, der kommer indefra, fjernes igen, i samme takt som den fremkommer.
Der skelnes mellem to typer af undertagskonstruktioner: ventilerede og uventilerede.
- Ventileret undertag: Her fjernes fugten ved ventilation under undertaget.
- Uventileret undertag: Her anvendes diffusionsåbne undertage, dvs. produkter, som er så diffusionsåbne/gennemtrængelige for vanddamp, at fugten kan trænge ud gennem materialet. Normalt anses undertage med en Z-værdi mindre end 3 GPa s m2/kg for diffusionsåbne.
Ventilerede og uventilerede undertagskonstruktioner fungerer kun korrekt, hvis fugtig rumluft effektivt hindres i at trænge op i tagkonstruktionen. Trænger der for meget fugt op, kan det ikke fjernes, hverken ved ventilation eller diffusion. Hindring af fugtoptrængning indefra sikres normalt ved:
- Anvendelse af materialer, som er diffusionstætte, dvs. med høj Z-værdi, på den varme side af isoleringen, fx en dampspærre (evt. i pladeform). Materialerne reducerer/forhindrer diffusion.
- Udførelse af lufttætte konstruktioner, fx en dampspærre eller en pladebeklædning monteret med lufttætte samlinger, tilslutninger og gennemføringer opnået fx ved hjælp af dampspærretape eller folieklæber. Den lufttætte montering hindrer fugtoptrængning forårsaget af konvektion (luftstrømning). Også ældre loftkonstruktioner skal være lufttætte, fx skal pudslag være intakte og uden revner, eksisterende dampspærrer skal være udført med tætte samlinger og gennemføringer, loftlemme skal være tætte, og der må ikke være åbninger i samlinger mellem loft og vægge.
Hvis der allerede findes en dampspærre, skal dens tæthed kontrolleres – især samlinger, tilslutninger og gennemføringer bør kontrolleres. Sikrest kan undersøgelse af en eksisterende konstruktions tæthed ske ved en lufttæthedsundersøgelse, se afsnit 2.4.3, Lufttæthed.
Dampspærrer skal være udført af holdbart og diffusionstæt materiale med en Z-værdi på mindst 50 GPa s m2/kg – medmindre det dokumenteres, at en lavere Z-værdi er forsvarlig i en systemløsning, fx ved en beregning, se afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag.
Hvis der er usikkerhed om tætheden af en eksisterende dampspærre og/eller der er tvivl om, hvorvidt det er muligt at etablere en tæt dampspærre, anbefales det at vælge en ventileret undertagskonstruktion. Alternativt må der etableres en ny dampspærre.
Uanset typen af undertag skal der ventileres på undersiden af tagdækningen for at undgå kondensdannelse og eventuelt frostskader på tagdækningen. For at sikre uhindret ventilation og bortledning af nedbør mellem lægter og undertag, skal der oven på spær og undertag lægges en afstandsliste, se afsnit 3.1.2, Afstandslister.
Gangbroer af tæt materiale i tagrum, fx af krydsfiner eller tætliggende brædder, hæves 20-30 mm over varmeisoleringen, for at luft kan cirkulere under dem og fjerne eventuel fugt nedefra. Der skal tages hensyn til, at gangbroen hæves, hvis den indgår i bygningens stabiliserende system.
3.1.2 Ventilerede undertage
Traditionelt har undertage været udført som ventilerede konstruktioner, dvs. at fugt, som trænger ud i konstruktionen indefra, fjernes under undertaget ved ventilation med udeluft. Faste undertage, fx med tagmembran på brædde- eller pladeunderlag, og mange banevare undertage er diffusionstætte og skal derfor altid ventileres på undersiden. Ved renovering kan pudsede lofter i nogle tilfælde anses for tilstrækkelige til at sikre lufttætheden, jf. afsnit 8.2.3, Dampspærre ved tagrenovering.
Der skal etableres ventilationsåbninger til undertagets underside, som er i overensstemmelse med de generelle regler for udførelse af ventilation i tagkonstruktioner, se afsnit 2.3, Ventilation af tage. Fra ventilationsåbningerne strømmer luften gennem tagrummet eller gennem en ventilationsspalte mellem varmeisolering og undertag.
I paralleltage skal ventilationsspalten i gennemsnit have en højde på mindst 45 mm.
For faste undertage er det tilstrækkeligt at projektere spalten med en højde på 45 mm. For banevarer og fleksible plader, fx træfiberplader, skal spalten derimod projekteres med en højde på mindst 70 mm, fordi undertaget vil hænge mellem spærene, se figur 36.
Ved tagflader på bygninger med en husdybde på over 16 meter skal der ske fugtteknisk vurdering af ventilationsforholdene, hvor der både tages hensyn til ventilationsåbningernes størrelse og ventilationsspaltens højde.
Figur 36. Ventileret undertag, hvor fugten, som trænger ud i tagkonstruktionen indefra, fjernes ved ventilation af spalten mellem varmeisolering og undertag. Ved etablering af en lufttæt dampspærre reduceres både konvektion og diffusion af fugt op i konstruktionen. Ventilationsspalten skal i gennemsnit have en højde på 45 mm, dvs. at der for banevarer og bløde pladematerialer skal projekteres med en spaltehøjde på 70 mm, fordi disse vil hænge mellem spærene, som vist på den nederste figur. Afstandslisten skal være trykimprægneret, se afsnit 3.1.2, Afstandslister.
Figur 37. Ventileret tagkonstruktion med tagsten og undertag er et typisk eksempel på et koldt tag. Den bærende del (spærene) ligger delvis uden for varmeisoleringen og har dermed direkte kontakt til udeklimaet. Ved undertag af banevare, som vist i eksemplet, skal der ved spær være en afstand på mindst 70 mm mellem varmeisolering og undertag for at sikre en gennemsnitlig højde af ventilationsspalten på 45 mm.
Bemærk, at nogle typer varmeisoleringsmaterialer kan leveres med overhøjde. Derved er der risiko for, at den effektive ventilationsspalte formindskes. Ved projektering af konstruktionshøjden for ventilerede undertage skal der derfor også tages hensyn til varmeisoleringsmaterialets eventuelle overhøjde. Alternativt skal varmeisoleringsmaterialet fastholdes, fx med Ø 2 mm ståltråd pr. 300 mm, se figur 38.
Figur 38. Nogle varmeisoleringsmaterialer leveres med overhøjde. Isoleringen kan fastholdes, fx med 2,0 mm galvaniseret ståltråd pr. 300 mm på isoleringens yderside for at sikre ventilationsspaltens højde i ventilerede undertage, eller at undertaget ikke buler op i uventilerede undertage. For uventilerede undertage kan der alternativt dimensioneres med en spalte på 20 mm mellem varmeisolering og undertag, så der tages hensyn til eventuel overhøjde.
3.2.2 Uventilerede undertage
I uventilerede undertage er der ingen ventilationsspalte mellem varmeisolering og undertag, se figur 39, hvorved der kan opnås en mindre samlet konstruktionshøjde i forhold til et ventileret undertag med samme varmeisoleringstykkelse.
Figur 39. Uventileret undertag, hvor fugt indefra fjernes ved diffusion gennem undertaget. Det er en forudsætning for anvendelse af uventilerede undertage, at der er en lufttæt dampspærre, som kan reducere både konvektion og diffusion af fugt op i tagkonstruktionen. Uventilerede undertage kan ikke anvendes, hvor der alene er pudsede lofter, fordi dampdiffusionsmodstanden af et pudset loft ikke kan sikre tilstrækkeligt mod diffusion, og desuden kan pudsede lofter let skades, så der kan ske opstrømning af fugtig rumluft gennem revner og huller. Afstandslisten skal være trykimprægneret, se afsnit 3.1.2, Afstandslister.
I uventilerede tagkonstruktioner skal fugt, som kommer indefra, fjernes ved diffusion gennem undertagsmaterialet, dvs. ved at vanddampen trænger igennem materialet. Fugten fjernes herefter fra oversiden af undertaget ved ventilation mellem tagdækning og undertag eller gennem naturlige utætheder i tagdækningen, fx i overlap mellem tagsten.
Uventilerede undertage skal altså udføres af materialer, som både er vandtætte af hensyn til nedbør, og som er åbne for vanddampdiffusion, så fugt indefra kan trænge ud gennem materialet ved diffusion.
For at sikre tilstrækkelig vanddampdiffusion skal dampdiffusionsmodstanden (Z-værdien) for undertagsmaterialet være mindre end 3 GPa s m2/kg. Fastsættelse af Z-værdien foretages ved en såkaldt wet-cup-bestemmelse, dvs. at diffusionsevnen bestemmes ved at undersøge fugttransporten gennem materialet, når det er indsat som skilleflade mellem to forskellige forholdsvis fugtige klimaer, jf. DS/EN ISO 12572 (Dansk Standard, 2016a).
Undertaget er – selvom det er diffusionsåbent – kun i stand til at fjerne små fugtmængder. Det er derfor en forudsætning for funktionen, at der er etableret en (luft)tæt dampspærre.
Bemærk, at uventilerede undertage ikke må anvendes i forbindelse med pudsede lofter uden dampspærre, fordi pudsede lofter ikke i sig selv yder tilstrækkelig sikkerhed mod fugttransport. Det skyldes dels, at Z-værdien (dampdiffusionsmodstanden) af pudsede lofter er af samme størrelsesorden som for undertagsmaterialerne, og derfor er der ikke sikkerhed for, at fugt, som trænger ud indefra, kan fjernes hurtigt nok. Desuden revner puds på lofter tit, og der er derfor risiko for, at fugtig rumluft efterfølgende strømmer op i tagkonstruktionen.
I uudnyttede tagrum, på spidslofter i hanebåndstage eller i større, kolde skunkrum (skunkrum med gulvbredde > 1 meter) med uventilerede undertage kan der på grund af termisk opdrift ske ophobning af fugt. I sådanne tilfælde er det særlig vigtigt, at dampspærren er tæt, så fugttilskud indefra reduceres mest muligt. Der skal i sådanne tilfælde i det mindste etableres ’beskeden ventilation’, fx gennem 50 cm2 ventilationsstudse eller spalter i hvert andet spærfag i tagrum, spidslofter og skunkrum, se figur 40.
Bemærk, at nogle typer isoleringsmaterialer kan leveres med overhøjde. Derved er der risiko for, at fleksible undertage presses op af isoleringen, så undertaget står op i en bue og derved får fald mod spærene. Ved projektering af konstruktionshøjden for uventilerede undertage skal der derfor tages hensyn til isoleringsmaterialets eventuelle overhøjde, fx dimensioneres med en spalte på 20 mm mellem varmeisolering og undertag. Alternativt skal isoleringsmaterialet fastholdes, fx med Ø 2 mm ståltråd pr. 300 mm, se figur 38.
Figur 40. Ved uventilerede undertagskonstruktioner skal der i åbne tagrum (a) samt større skunkrum (gulvflade bredere end 1 meter) og spidslofter (b) etableres beskeden ventilation, fx med ventilationsstudse anbragt øverst og nederst i hvert andet spærfag, fordi drivtrykket, som styrer diffusionen, er ringe her, se afsnit 2.3, Ventilation af tage.
3.3 Typer af undertagsmaterialer
Undertage kan udføres både med forskellig opbygning og af forskellige materialer. Der skelnes normalt mellem følgende typer:
- Faste undertage
- Banevarer
- Pladematerialer.
3.1.1 Faste undertage
Et fast undertag er karakteriseret ved, at det har et underlag, som er så stærkt, at det kan tåle, at man går på det ved montering af undertaget inklusive detaljer. Underlaget kan udføres af brædder eller træbaserede plader, fx krydsfiner- eller OSB-plader. Underlag af plader skal normalt samles uden flyvestød, dvs. samlinger på tværs af pladerne skal være med understøtning. På faste undertage anvendes sædvanligvis kraftige banevarer af typen tagmembran, fx tagpap eller tagfolie, jf. Træ 67, Undertage (Træinformation, 2013), men lettere banevarer kan også anvendes, jf. www.duko.dk. Hvis undertaget skal anvendes som arbejdsplads i byggeperioden, skal det være robust nok til at tåle denne belastning. Faste undertage er normalt diffusionstætte og skal derfor ventileres på undersiden.
Ud over at fungere som undertag kan faste undertage udført med pladematerialer bidrage til at optage vindpåvirkning på bygningen, idet de ved skivevirkning kan fungere som afstivende element. Denne funktion har brædder ikke i samme omfang.
Detaljeret beskrivelse af krav til brædder og træbaserede plader, der er underlag for en tagmembran, er beskrevet i afsnit 5.7.4, Opbygning af tage med tagmembraner.
Eksempler på opbygning af tag med fast undertag er vist i figur 41 og figur 42.
Figur 41. Eksempler på materialer, der indgår i et tag med ventileret, fast undertag med underlag af henholdsvis brædder (a) og træbaserede plader (b), se også figur 42.
Figur 42. Tværsnit i tag med ventileret, fast undertag. Højden af ventilationsspalten skal være mindst 45 mm. Ved projektering skal der tages hensyn til eventuel overhøjde af varmeisoleringen, se figur 38.
3.3.2 Banevare undertag
Undertage af banevarer er normalt frithængende membraner, der monteres på tværs af spærretningen af hensyn til arbejdsmiljøet (BAR, 2013). Undertage af banevare har ingen afstivende virkning.
Banevare undertag findes både som diffusionstætte membraner, som altid kræver anvendelse af ventilerede konstruktioner, se afsnit 3.2.1, Ventilerede undertage, og som diffusionsåbne membraner (Z-værdi mindre end 3 GPa s m2/kg), hvor fugt indefra normalt fjernes ved diffusion gennem materialet, se afsnit 3.2.2, Uventilerede undertage.
Nogle banevarer kan oplægges på et fast underlag af brædder, krydsfiner eller OSB-plader uden dog at være af typen tagdækning. Normalt skal sådanne konstruktioner udføres, så der er ventilation under det faste underlag. Anvendelse af banevarer på et fast underlag bør kun ske under følgende forudsætninger:
- Der skal være sikkerhed for, at det træbaserede underlag ikke opfugtes på grund af telteffekt (dvs. at underlaget opfugtes, hvis der kommer vand på undertagsmaterialet).
- Hvis undertaget skal regnes som diffusionsåbent, skal den samlede konstruktion, dvs. underlag med undertagsmateriale, efterfølgende kunne overholde kravet om en Z-værdi, som er mindre end 3 GPa s m2/kg.
- Udførelsen skal ske efter anvisninger fra leverandøren, som skal acceptere anvendelse på fast underlag.
Eksempel på opbygning af tag med ventileret undertag af banevare er vist i figur 43 og figur 44.
Figur 43. Eksempel på materialer, der indgår i et tag med ventileret undertag af banevare. Undertagsstrammer anvendes kun, hvis der er behov herfor, dvs. hvis undertaget ikke er strammet tilstrækkeligt ved oplægningen, se også figur 44.
Figur 44. Tværsnit i tag med ventileret undertag af banevare. Højden af ventilationsspalten skal være mindst 70 mm (målt ved spær). Ved projektering skal der tages hensyn til eventuel overhøjde af varmeisoleringen, se figur 38.
3.3.3 Fleksible pladematerialer
Undertage af fleksible plader er hovedsageligt hårde træfiberplader. Der er normalt tale om relativt tynde plader, som er diffusionsåbne og typisk er forsynet med en overfladebehandling eller imprægnering. Pladerne tåler ikke at blive betrådt.
Undertage af fleksible plader skal være vandtætte og ved anvendelse i uventilerede undertage skal de være diffusionsåbne (Z-værdi mindre end 3 GPa s m2/kg) som andre undertagsprodukter.
Yderligere oplysninger om udførelse af undertage af fleksible pladematerialer (træfiberplader) findes fx i TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013).
Eksempel på opbygning af tag med ventileret undertag af fleksible træfiberplader er vist i figur 45 og figur 46.
Figur 45. Eksempel på elementer, der indgår i et tag med ventileret undertag af fleksible træfiberplader. Højden af ventilationsspalten skal være mindst 70 mm (målt ved spær), se også figur 46.
Figur 46. Tværsnit i tag med ventileret undertag af fleksible træfiberplader. Højden af det ventilerede hulrum skal være 70 mm (målt ved spær). Ved projektering skal der tages hensyn til eventuel overhøjde af varmeisoleringen, se figur 38.
3.4 Detaljer med undertage
I dette afsnit er vist udformning af undertaget i forbindelse med udvalgte detaljer. Ved udformning af detaljer i undertaget skal der i det konkrete tilfælde tages hensyn til retningslinjer for en række forhold, fx retningslinjer for ventilation og krav i bygningsreglementet vedrørende blandt andet brandsikring og varmeisolering. Overordnede forhold vedrørende valg af tag er beskrevet i afsnit 1.1, Tagudformning.
Eksempler på udformning af detaljer kan også findes i afsnit 6, Kviste, ovenlys og tagvinduer, afsnit 7, Inddækninger – gennemføringer og tilslutninger, og afsnit 9, Eksempelsamling.
For yderligere detaljer henvises til fx DUKO (www.duko.dk), www.godetage.dk, www.membranerfa.dk og TRÆ 67, Undertage (Træinformation, 2013). Der henvises desuden til monteringsvejledninger og yderligere detaljer fra leverandørerne.
Brandsikret tagfod med fast undertag
Figur 47. Undertag ved tagfod og gavl i etageejendomme skal beskyttes mod brandspredning. For at sikre, at tagkonstruktionen opfylder brandkravene og samtidig ventileres tilstrækkeligt, skal ventilationsåbningen udføres, så spalten mellem vindbrædderne er mindst 300 mm lang og med en højde på højst 30 mm. Ved brandsektionsvægge må der ikke være ventilationsåbning ved tagfod i den nærmeste meter mod brandsektionsvæggen. Se også figur 48. (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2007).
Figur 48. Eksempel på udformning af tagfod med fast undertag med belægning af tagmembran. Figuren viser tag på en etageejendom, hvor der også er krav til ventilationsåbningernes geometri for at undgå risiko for brandspredning. Insketnet er i eksemplet monteret i ventilationsåbningen, men kan også monteres over udhængsbrædderne. Vindbræt af krydsfiner fastholder varmeisoleringen og sikrer mod, at der trænger kold luft ind under varmeisoleringen. Se også figur 47.
Tagfod med banevare undertag
Figur 49. Undertag ved tagfod i tagkonstruktion med banevare undertag og ventileret tagrum. Ventilationsåbningen skal være mindst 30 mm høj, når der som i eksemplet anvendes insektnet i ventilationsåbningen. Insektnet kan alternativt anbringes over udhængsbrædderne, som vist på figur 50.
Figur 50. Undertag ved tagfod i tagkonstruktion med banevare undertag og ventileret tagrum. Ventilationsåbningen skal være mindst 15 mm høj, når der som i eksemplet anvendes insektnet monteret over udhængsbrædder.
Gavl med udhæng
Figur 51. Eksempel på udformning af undertag af træfiberplader ved gavl med udhæng. Der er udført inddækning ved sternbræt for at hindre indtrængning af vand på bagsiden af sternen.
Skotrende
Figur 52. Eksempel på ventileret undertag ved skotrende. Ventilationsåbningerne er studse i undertaget lige over skotrenden, se også afsnit 7.2.4, Skotrender.
Gennemføring
Figur 53. Placering af ventilationsstuds i undertag under gennemføring, fx ovenlys eller skorsten, for at sikre ventilationen, som ellers ville blive blokeret af ovenlyset. Ved falstagsten af tegl skal der sættes en ventilationstagsten tæt ved studsen.