Appendiks A. Terminologi
Anodisering Overfladebehandling af metal – især aluminium – for at gøre det mere korrosionsbestandigt
APP Ataktisk Poly Propylen er et plastbaseret modificeringsstof, der bruges til at forbedre egenskaberne af tagpap
Branddug Glasfiberdug, der anvendes til brandsikring af stråtage
Bygbarhed Muligheden for let og sikker arbejdsudførelse
Celleglas Isoleringsmateriale baseret på opskummet glas
Diffusion Transport af fugt på dampform gennem materialer
Duo-tage En type varmt tag, hvor tagmembranen ligger inde i isoleringslaget – der er derfor isolering både under og over tagmembranen
Dækbredde Den effektive bredde, som en tagdækning har, dvs. hvor meget af den underliggende konstruktion den beskytter
Egalisere Gøre ensartet med hensyn til tykkelse
EPDM Tagmembran baseret på Eten-Propen-Dien-Monomer, som er en fællesbetegnelse for sammensætninger mellem etenpropen og forskellige dienmonomere.
Fiberspærre Diffusionsåbent materiale typisk udført som såkaldt ’non woven’-tekstil. Kendes også som geotekstil
Flade tage Tage med hældning under 10°
Flunke Siden på en kvist
Flyvestød Samling uden understøtning, fx tagbrædder (som må anvendes med flyvestød, hvis de har fer og not i enderne)
Fodblik Inddækning ved tagfoden, der sikrer afledning af vand til tagrende. Undertage afsluttes som regel på et fodblik
Fugestrimmel Strimmel, der lægges ind i samlingerne mellem
(til fibercement produkter) fibercement bølgeplader for at forbedre/sikre vandtætheden
Fuglegitter Kunststofgitter, der monteres i ventilationsåbningen under tagdækning af bølgeplader eller tagsten for at hindre indtrængning af fugle og insekter
Fugtadaptiv Udtrykket anvendes om specielle dampspærrer, som ændrer egenskaber (adapterer) afhængigt af omgivelsernes relative luftfugtighed
Grat Har to betydninger: 1) den udadgående samling mellem to tagflader og 2) udragende langstrakt ujævnhed på en overflade, fx fremkommet ved et støbeskel
Gratbånd Se rygningsbånd
Insektnet Kunststofnet, der anvendes til at hindre indtrængning af insekter og fugle. Insektnettet placeres typisk i ventilationsåbninger, fx mellem undertag og isolering, eller på oversiden af udhængsbrædder
Kasserende En afgrænset rende på taget, som opsamler vand fra tagfladen og leder det videre til tagbrønd
Kip Kaldes også tagryg. Den øverste kant af taget
Kolde tage Tage, hvor dele af den bærende konstruktion ikke er isoleret udvendig
Konvektion Luftstrømning i konstruktioner pga. trykforskelle, fx vindtryk eller skorstenseffekt
Kragetræer eller kragtræer Kløvede egestykker, som anbringes over rygningen i et stråtag for at fastholde den
Lunke Fordybning i overflade – på tage typisk steder, hvor der står vandpytter, dvs. hvor vandet ikke ledes til afløb
Lægteafstand Afstanden mellem taglægterne målt fra overkant til overkant
Omvendte tage En form for varme tage, hvor tagmembranen ligger under isoleringen – tagmembranen fungerer derved også som dampspærre
PIB Tagmembran baseret på Poly Iso Butylen
PVC Tagmembran baseret på Poly Vinyl Chlorid. Anvendes også som overfladebehandling
PVF2 Overfladebelægning baseret på Poly Vinyliden Fluorid
Rejste tage Tage med hældning større end eller lig 10°
Rygning Øverste inddækning på taget. Kaldes også tagryg eller kip
Rygningsbånd Bånd, der lægges over kipplanken i tage med tagsten for at hindre indtrængning af insekter og fugle og sikre ventilationen mellem tagdækning og undertag
SBS Styren Butadien Styren er et gummibaseret modificeringsstof, der anvendes for at forbedre egenskaberne af tagpap
Siderende Kasseformet rende til vandafledning på siden af en kvist
Spidsloft Den øverste del af et hanebåndsloft – over hanebåndet
Skalk Skalk er et kileformet træstykke anbragt ved tagfod for at ændre retningen af faldet i forhold til det øvrige tag
Skotrende Indadgående samling mellem to (tag)flader, som mødes, herunder mellem to tagflader og mellem tagflade og sider/flunker på kviste
Skunkrum Rum begrænset af skrå tagflade, gulv og lodret væg – findes primært i hanebåndskonstruktioner
Snefangsrør Samme som insektnet
Spring Niveauforskel mellem to nabooverflader, fx mellem to tagelementer
Stern Afslutningen af spærenderne
Sternbræt Bræt monteret på spærender
Struktureret skillelag Skillelag, der anvendes ved metaltagdækninger – især zink – for at sikre adgang af ilt til bagsiden af tagdækningen og tillade bortledning af eventuelt kondensvand
Tag med hældning Samme som rejste tage
Tagfod Den nederste kant af et rejst tag, typisk mod tagrende
Tagmembran Betegnelse for produkter, som anvendes som tagdækning på flade tage. Produkterne er typisk på rulleform, og de er normalt baseret på enten bitumen (tagpap) eller kunststof som plast eller gummi (tagfolie)
Tagskæg Samme som tagfod – anvendes mest ved stråtage
Tagtykkelse (stråtag) Tagtykkelsen af et stråtag er den samlede tykkelse af stråene/rørene, dvs. slidlag og underliggende strå/rør
Retvendt tag Fladt, varmt tag, hvor membranen ligger oven på isoleringen (i modsætning til omvendt tag og duo-tag)
Telteffekt Henviser til, at materialer i kontakt med hinanden bevirker, at vand kan trænge igennem (svarende til gammeldags telte)
Terrænklasse Påvirkning af vindlast på bygninger bestemmes ud fra deres beliggenhed i forhold til det omgivende terræns ruhed, fx er vindlasten afhængigt af, om omgivelserne er glatte/åbne (stor vindlast) eller ligger beskyttet (mindre vindlast)
TPO Tagmembran baseret på Termoplastisk POlyolefine
Tudsten Tagsten, der anvendes for at sikre ventilation af stenenes bagside
Tæthedsplan Tæthedsplanet er det imaginære plan, som sikrer, at der ikke sker konvektion/luftstrømning gennem klimaskærmen. Tæthedsplanet består typisk af dampspærre, bagmure, vinduer, døre mv. Tæthedsplanet skal ideelt set være sammenhængende på husets indvendige side.
Valm Skrå afskæring ved gavlen – den kan gå helt ned til tagfod (helvalm) eller slutte højere på gavlen (halvvalm)
Varmt tag Tag, hvor den bærende konstruktion ligger helt under varmeisoleringen.
Ventilationsspalte Den spalte, som ventilationsluften bevæger sig i, når den er kommet igennem ventilationsåbningen. Egentlige spalter findes i paralleltage og ved skråvægge ved hanebåndskonstruktioner
Ventilationssten Tagsten til ventilation af tagstenenes bagside, se også tudsten
Ventilationsstuds Åbning i undertaget udformet som en præfabrikeret åbning til fastgørelse i undertaget
Ventilationsåbning Åbning fra den ventilerede konstruktion til det fri, fx åbning ved tagfod eller kip eller studse i undertaget
Vindskede Afdækning af tagdækning ved tagfladens afslutning ved gavl
Vindskedekapsel Metalafdækning oven på vindskedebræt
Ås Kraftig vandretliggende planke, der spænder på langs ad taget, og som bærer tagdækning