7 INDDÆKNINGER – GENNEMFØRINGER OG TILSLUTNINGER
7.1 Generelt
Hvor der er gennemføringer og tilslutninger, er det nødvendigt at lave inddækninger, som er tilstrækkelig høje til, at vand ikke presses ind. Inddækningshøjden bør normalt være mindst 150 mm. Ved taghældninger over 15° vil en inddækningshøjde på 100 mm normalt være tilstrækkelig.
Ved tilslutninger og gennemføringer, fx ved ydervægge, ventilationskanaler, skorstene og faldstammeudluftninger, skal der sikres tæthed i alle planer, som afhængigt af tagets opbygning kan være:
- Tæthed i den primære tagdæknings plan
- Tæthed i undertagets plan
- Tæthed i dampspærrens plan.
Gennemføringer og inddækninger skal desuden udføres, så de kan modstå forventelige mekaniske påvirkninger, og så de har lang levetid. Gennemføringer skal derfor fastholdes, og som udgangspunkt skal klæbede eller tapede samlinger og tilslutninger udføres på fast underlag, som sikrer, at klæbning kan ske korrekt. Eksempelvis udføres gennemføringer i dampspærrer eller undertage med fast underlag, som dampspærre eller undertag kan fastgøres til og klæbes imod. I undertagets plan kan også tætnes med en krave, som er fastholdt, fx til taglægterne. Et fast underlag kan udføres af plademateriale, fx 18 mm krydsfiner. Underlaget skal være tilstrækkeligt stort til at sikre en sikker og holdbar samling.
Gennemføringer i tagfladen skal placeres med tilstrækkelig indbyrdes afstand til, at der kan udføres korrekt inddækning ved hver enkelt gennemføring. Der bør være mindst 500 mm afstand mellem gennemføringer og mellem gennemføringer og tilslutninger. Inddækninger må ikke placeres i skotrender og ikke tættere på skotrender end 500 mm.
Ved gennemføringer, hvor der kan optræde kondens i rør mv., skal der udføres kondensisolering.
I det efterfølgende afsnit behandles henholdsvis inddækninger i tage med diskontinuert tagdækning, fx tagsten og skifer, og tage med kontinuert tagdækning, fx tagmembraner, hver for sig.
Ved større gennemføringer kan det være nødvendigt at etablere en såkaldt modfaldskile (’svineryg’) oven over gennemføringen. Modfaldskilen sikrer, at vandet ledes uden om gennemføringen.
Ved mindre gennemføringer, fx aftrækskanaler, kan tætheden mod tagdækningen sikres med præfabrikerede ventilationshætter. Tætheden mod dampspærre og undertag kan opnås ved at bruge præfabrikerede manchetter over fast underlag for tilslutning ved henholdsvis dampspærre og undertag. For at lede vand fra undertaget uden om gennemføringen kan der monteres en afvandingsrende på fast underlag over gennemføringen. Aftrækskanaler skal kondensisoleres helt ned til isoleringslaget.
Forhold vedrørende inddækninger af kviste, ovenlys og tagvinduer behandles i afsnit 6, Kviste, ovenlys og tagvinduer.
7.2 Tage med diskontinuert tagdækning
Gennemføringer for ventilationskanaler, faldstammeudluftninger mv. i tage med diskontinuert tagdækning skal inddækkes i tagdækningsplanet, undertagsplanet (hvis der anvendes undertag) og dampspærreplanet. Efter normal praksis skal inddækninger i tagdækningsplanet være vandtætte op til 150 mm over tagdækningsniveauet, se figur 194. Ved hældninger over 15° kan inddækningshøjden, fx over skorstene, eventuelt reduceres til 100 mm.
Undertagsinddækninger skal sikre, at vand fra undertaget ikke trænger ind i bygningen. Normalt udføres gennemføringer, så undertaget slutter tæt til dem. Det accepteres normalt også, at gennemføringer udføres med en særlig krave på undertaget, der ikke slutter tæt til gennemføringerne. Det vil sige, at kraven er lidt større end selve det rør, der skal igennem, men sikrer, at afvanding sker uden om gennemføringen/kraven, se figur 195.
I tagdækningsplan inddækkes med specialsten eller plader beregnet til gennemføringer på den aktuelle tagdækning eller med formbar inddækning, der kan tilpasses tagdækningen.
Ved eftermontering af gennemføringer i eksisterende tage kan det være nødvendigt at anvende andre løsninger end faste underlag. Det skal dog stadig sikres, at gennemføringen og undertaget fastholdes, og at vand på undertaget ledes sikkert uden om gennemføringen.
Til metaltage og visse tagfolier findes også limede løsninger, som kan bruges ved renovering, fx hvor en ny gennemføring etableres i et eksisterende tag. Sådanne renoveringsløsninger skal udføres i overensstemmelse med leverandørens vejledning, og der bør foreligge dokumentation for løsningens egnethed.
Figur 194. Princip for inddækning af gennemføring i tag med diskontinuert tagdækning. Der skal inddækkes i både dampspærreplan, undertagsplan (hvis der er undertag) og tagdækningsplan. Der etableres fast underlag for både dampspærre og undertag (alternativt skal fastholdelse og tæthed af gennemføringen sikres på anden vis). Ved hældninger over 15° kan inddækningshøjden, fx over kanaler, eventuelt reduceres til 100 mm.
Figur 195. Principskitse for inddækning af gennemføring i eksisterende tag med undertag. Gennemføringen i undertaget er udført med krave med præmonteret membranstykke. Membranen fastgøres til undertaget ved klæbning (efter omhyggelig rensning). Kraven fastholdes til tilstødende lægter med beslag.
7.2.1 Inddækning i dampspærre- og undertagsplan
I tage med diskontinuert tagdækning skal dampspærren udføres lufttæt ved alle gennemføringer, fx ventilationskanaler og faldstammeudluftninger, se eksempler i figur 196.
Figur 196. Eksempler på udførelse af gennemføringer på fast underlag, fx af 15 mm krydsfinerplade.
- Firkantet ventilationskanal med flange, der er fastgjort til fast underlag. Dampspærren fastgøres til flangen, fx med tape.
- Rund ventilationskanal med fleksibel rørmanchet, der fastgøres til dampspærre over fast underlag, fx med tape.
- Præfabrikeret manchet med gennemført kabel. Manchetten klæbes direkte på dampspærren over fast underlag.
Generelle retningslinjer vedrørende brug af dampspærrer i tage er beskrevet i afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag.
Undertag skal inddækkes vandtæt omkring gennemføringer, så det sikres, at vand ikke kan trænge igennem.
7.2.2 Inddækning af gennemføringer
I dette afsnit er vist eksempler på inddækning i tagdæknings-, undertags- og dampspærreplan for stor og mindre gennemføring i tag med tagsten, se figur 197 og figur 198.
Figur 197. Eksempel på inddækning og ventilationsforhold omkring større gennemføring i tag med tagsten og ventileret undertag, fx skorstene eller ovenlysvinduer. Der etableres fast underlag for tilslutning af undertag, og der indsættes ventilationsstudse over og under gennemføringen, evt. suppleret med tudsten. Ved at etablere en modfaldskile over gennemføringen ledes vand uden om gennemføringen. Der skal sikres tilstrækkelig højde på inddækningen afhængigt af tagets hældning, se ovenfor.
Figur 198. Eksempel på inddækning af mindre gennemføring i tag med tagsten og ventileret undertag. Til tætning omkring mindre gennemføringer, fx aftrækskanaler, kan der fx anvendes præfabrikerede ventilationshætter til tætning mod tag og præfabrikerede manchetter mod et fast underlag for tilslutning af både dampspærre og undertag. Vand oppefra kan ledes uden om gennemføringen med en afvandingsrende monteret på fast underlag.
7.2.3 Inddækning mod tilstødende bygningsdele
Ved inddækninger mod tilstødende bygningsdele inddækkes i i tagdækningsplan, undertagsplan og dampspærreplan.
Inddækningshøjden skal normalt være mindst 150 mm. Ved hældninger over 15° kan inddækningshøjden, fx bag skorstene, eventuelt reduceres til 100 mm.
Mod murede vægge afsluttes altid med et indskud. Ved inddækning mellem en skrå tagflade og blankt murværk, fx ved en skorsten, udføres aftrappet inddækning, se figur 200 og figur 201.
Mod betonvægge fastholdes inddækningen med en fugeskinne/klemliste, der afsluttes for oven med en fuge, se figur 202.
Ved inddækning mod lette facader inddækkes ind under vindspærren, se figur 203.
Ved inddækning mod udvendig varmeisolering med puds inddækkes mod en plade monteret under isoleringen, og inddækningen udføres, så der sikres tæthed helt ind til underlaget for varmeisoleringen, se figur 204.
Figur 199. Eksempel på inddækning ved vandret tilslutning mellem muret ydervæg og tag med tegl på fast undertag. Ved hældninger over 15° væk fra den bygning, der inddækkes mod, kan inddækningshøjden eventuelt reduceres til 100 mm.
Figur 200. Eksempel på inddækning mellem muret ydervæg og tag med tegl på fast undertag. Der er tætte tilslutninger af både dampspærre, undertag og tagdækning. Tilsvarende løsning anvendes ved murede skorstenssider.
Figur 201. Eksempel på inddækning mellem muret ydervæg og tag med skifer på banevareundertag. Tilsvarende løsning anvendes ved murede skorstenssider.
Figur 202. Eksempel på inddækning mellem betonydervæg og tag med betontagsten på banevareundertag. Ved stor afstand mellem ydervæg og spær anvendes fast underlag for undertag af banevare.
Figur 203. Eksempel på inddækning mod let ydervæg med ventileret regnskærm og tag med betontagsten på banevareundertag. Tilsvarende løsning kan anvendes ved kviste.
Figur 204. Eksempel på inddækning mellem ydervæg med puds på varmeisolering og tag med vingetagsten på fast undertag.
7.2.4 Skotrender
Skotrender kan udføres som:
- Forsænket skotrende, hvor skotrendens bund ligger forsænket mellem spærene, så oversiden af skotrenden er i plan med spærenes overside
- Hævet skotrende, hvor skotrenden udføres liggende oven på spærene.
Ved den forsænkede skotrende ledes vand fra både tagdækning og undertag ud i skotrenden, idet eventuelt undertag føres direkte ud i og fastgøres til skotrendens beklædning, fx zink eller aluminium. Den forsænkede skotrende er i dag den almindeligt anvendte og anses ofte for den mest sikre.
Ved hævede/opbyggede skotrender optager skotrenden kun vand fra tagdækningen, mens vand fra et eventuelt undertag skal afledes i siderender (’bi-skotrender’) på hver side af den egentlige skotrende. Hævede skotrender anvendes normalt kun, hvor tagdækningen stiller særlige krav, fx ved zink-tagdækning.
Skotrender udføres normalt med fast underlag af krydsfiner beklædt med zink, aluminium, tagpap eller tagfolie afhængigt af tagdækningen. Underlaget for skotrenden skal mindst være 400-450 mm bredt til hver side for rendens bund. Afstanden fra bunden til overkanten af skotrenden bør være mindst 100 mm, dvs. at jo lavere hældning på skotrende/tag, desto bredere skal skotrenden være.
Hvis der anvendes undertag, skal det føres mindst 150 mm ind over inddækningen af zink eller aluminium og klæbes til denne, fx med en eller to striber butylbånd. I de fleste tilfælde er det en fordel med forsænkede skotrender, så oversiden af det faste underlag flugter med oversiden af spær, se figur 205.
Ved ventilerede tagkonstruktioner, skal det sikres, at skotrenden ikke forhindrer ventilationen, fx vil det normalt være nødvendigt at etablere ventilationsstudse i undertaget mellem stikspærene.
Hvis skotrenden inddækkes med zink på underlag af krydsfiner, skal der monteres struktureret skillelag under zinken.
Forsænket skotrende med banevare undertag
Figur 205. Eksempel på forsænket skotrende af zink i tag med ventileret undertag af banevare. Skotrenden bør have en bredde på 400-450 mm ud til hver side afhængigt af tagets hældning. Skotrenden bør have en dybde fra bund til overkant inddækning på mindst 100 mm. Undertaget føres mindst 150 mm ind over zinkbeklædningen i skotrende og klæbes fast med en eller to striber butylbånd. Der anbringes studse i undertaget ved paralleltage for at sikre ventilationen omkring skotrenden, og der monteres fuglegitter i alle åbninger mellem skotrende og tagdækning, se også figur 71.
Skotrende ved fast undertag
Figur 206. Eksempel på skotrende med aluminiumsbeklædning i tag med fast undertag. Skotrenden bør have en bredde på 400-450 mm ud til hver side afhængigt af tagets hældning. Skotrenden bør have en dybde fra bund til overkant inddækning på mindst 100 mm. Undertaget føres mindst 150 mm ind over aluminiumsbeklædningen i skotrende og klæbes fast med en eller to striber butylbånd. Der anbringes studse i undertaget for at sikre ventilationen omkring skotrenden ved paralleltage, og der monteres insektgitter i alle åbninger mellem skotrende og tagdækning.
Hævet skotrende med banevare undertag
Figur 207. Eksempel på opbygning af hævet skotrende af zink med siderender i tag med tagdækning af skifer og ventileret undertag af banevare. Skotrenden bør have en dybde fra bund til overkant inddækning på mindst 100 mm og en bredde på 400-450 mm ud til hver side afhængigt af tagets hældning. Skotrenden og siderenderne udføres af brædder eller krydsfiner. Siderenderne nedfældes mellem spærene og fastgøres til bærelægter på spærene. Undertaget føres mindst 50 mm ind over zinkbeklædningen i siderenderne og klæbes fast, fx med en eller to striber butylbånd. Der anbringes studse i undertaget ved paralleltage for at sikre ventilationen omkring skotrenden.
Hævet skotrende uden undertag
Figur 208. Eksempel på opbygning af hævet skotrende af aluminium i tag med ventileret tagrum og vandtæt tagdækning, fx bølgeplader eller betontagsten med tætningsbånd i samlinger. Skotrenden bør have en dybde fra bund til overkant inddækning på mindst 100 mm og en bredde på 400-450 mm ud til hver side afhængigt af tagets hældning. Der monteres insektgitter i alle åbninger mellem skotrende og tagdækning.
7.3 Tage med kontinuert tagdækning
Ved flade tage (taghældning < 10°) anvendes typisk kontinuert tagdækning i form af en tagmembran, og vandtætningen er dermed en 1-trins tætning (men udføres med to lag i 2-lags løsninger). Ved alle tilslutninger og gennemføringer skal der derfor inddækkes vandtæt i tagdækningsplanet og lufttæt i dampspærreplanet, se figur 209.
Figur 209. Princip for inddækning af gennemføring i fladt tag og tagdækning med kontinuert tagmembran.
- Inddækninger ved gennemføringer i koldt tag.
- Inddækninger ved gennemføringer i varmt tag.
Efter normal praksis skal alle inddækninger være vandtætte op til 150 mm over tagdækningsplanet. For grønne tage bør inddækningshøjden dog være mindst 200 mm, idet disse tage ofte bliver tykkere med tiden, se afsnit 5.11, Grønne tage.
Afvanding fra taget skal udføres, så vandstanden selv i tilfælde af skybrud eller tilstoppede afløb ikke kan nå op over inddækningerne. Dette gøres ved at etablere nødafløb fra taget, fx gennem tagkanter, se afsnit 2.2.4, Afløb fra flade tage.
Bemærk, at der er brandkrav ved gennemføringer i brændbare isoleringsmaterialer. Arbejdet skal udføres i henhold til reglerne for varmt arbejde, jf. DBI vejledning 10, Varmt arbejde, brandsikringsforanstaltninger, Planlægning og gennemførelse (Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut, 2008).
Inddækning af gennemføringer udføres normalt på stedet på to principielt forskellige måder:
- Flangeinddækning, hvor tagdækningen afsluttes på en flange, som er vandtæt fastgjort til gennemføringen. Flangen skal have en bredde, som sikrer vandtæt forbindelse mellem flange og tagmembran. Bredden bør ikke være under 100 mm.
- Tagdækningen eller en egnet inddækning skal føres op ad gennemføringen, så vandtæthed til en højde på mindst 150 mm over tagdækningsplanet sikres.
Der findes præfabrikerede inddækninger, som kan monteres i tagdækningen. Løsninger med membraner påført i flydende form kan også anvendes i særlige tilfælde. Til metaltage og visse tagfolier findes også limede løsninger, som kan bruges ved renovering, fx hvor en ny gennemføring etableres i et eksisterende tag. Sådanne renoveringsløsninger skal udføres i overensstemmelse med leverandørens vejledning, og der bør foreligge dokumentation for løsningens egnethed.
7.3.1 Inddækning i dampspærreplan
I flade tage med tagmembran skal dampspærren udføres lufttæt ved alle gennemføringer, fx ventilationskanaler, faldstammeudluftninger og tagnedløb.
Dampspærren, der i varme tage normalt er udført af tagmembran, skal inddækkes ved at klæbe eller svejse tagmembran op ad gennemføringen eller ved at anvende en manchet eller en såkaldt dampspærreplade, som er en metalplade med et hul dækket af en elastisk membran (på undersiden), som trækkes ned over gennemføringen, se figur 210.
Ventilationskanaler kan i nogle tilfælde leveres med rørgennemføring med flange og præmonteret membran i dampspærreplanet, hvilket normalt sikrer god vedhæftning og tætning.
Generelle retningslinjer vedrørende brug af dampspærrer i tage er beskrevet i afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag. Se også afsnit 7.2.1, Inddækning i dampspærre- og undertagsplan.
Figur 210. Eksempel på dampspærreplade til tætning i dampspærreplanet omkring gennemføring, fx afløb eller faldstamme, med diameter op til 150 mm. Dampspærrepladen er på undersiden forsynet med en fleksibel gummimembran med et hul, som er lidt mindre end det rør, der skal føres igennem. Når dampspærrepladen trækkes ned over røret, vil gummimembranen spænde stramt omkring røret og blive krænget lidt op ad røret på oversiden. Montering må kun ske ved koldklæbning og skruer – gummiet tåler ikke varme fra en gasbrænder. Se også figur 212.
7.3.2 Inddækning af gennemføringer
Gennemføringer for ventilationskanaler og faldstammeudluftninger i flade tage med tagpap inddækkes normalt på en flange svejst på røret eller kanalen. Med tagfolie kan inddækningen føres op omkring røret. Der findes også præfabrikerede inddækninger i rustfrit stål med præmonteret tagmembran-stykke, som giver stor sikkerhed for vandtæthed og letter udførelsen af arbejdet på taget.
Hvis flangen ikke er fuldsvejst til gennemføringen, men i stedet punktsvejst og fuget, skal det ved svejsning af tagpap sikres, at fugen ikke beskadiges, enten ved at holde en afstand på 50 mm ind til fugen/røret eller ved at koldklæbe ind mod røret. Hvis tagmembranen er ført helt ind, fuges der mellem tagmembran og rør med en egnet membran-lim eller fugemasse, se figur 211.
Flangeinddækning kan anvendes med både tagpap og tagfolie. Inddækninger ført op på gennemføringen er mest egnede til at blive udført med tagfolie, men kan dog også udføres med tagpap både på firkantede og runde gennemføringer ved hjælp af en såkaldt ’præstekrave’, men de er vanskelige at udføre sikkert, se figur 212.
Det er en fordel, hvis flangeinddækninger udføres med et stykke præmonteret tagmembran, da metaloverfladerne så kan affedtes og primes effektivt, hvilket sikrer en vandtæt og stærk samling.
Figur 211. Eksempel på flangeinddækning ved større gennemføring, fx ventilationsrør, i 2-lags tagpapdækning. Gennemføring sker gennem præfabrikeret element i to dele med påsvejst flange både i tagdæknings- og dampspærreplanet, hvor overdel kan forskydes og tilpasses tykkelsen på varmeisoleringen. Der skal inddækkes tæt ved både dampspærre og tagdækning. Inddækningen skal have en højde på mindst 150 mm over tagdækningen.
Figur 212. Eksempel på inddækning omkring mindre rund gennemføring i 2-lags tagpapdækning, hvor tagpappen er ført op ad gennemføringen med en ’præstekrave’. Inddækning i dampspærreplan er vist med dampspærreplade, se figur 210. Inddækningen skal have en højde på mindst 150 mm over tagdækningen.
Figur 213. Eksempel på inddækning i 1-lags tagfoliedækning af gennemføring for faldstammeudluftning med inddækningsmanchet af tagfolie.
Figur 214. Eksempel på inddækning i 2-lags tagpapdækning af gennemføring for faldstammeudluftning med inddækningsmanchet med flange af gummi under overpappen og fleksibel gummimanchet omkring gennemføringen over tagdækningen.
7.3.3 Inddækning af tagbrønde
Montering af tagbrønde i flade tage afhænger af hvilken type tagmembran, der anvendes. Til tage med tagfolie kan der anvendes både tagbrønde af rustfrit stål og plast, mens der til tage med tagpap normalt kun anvendes tagbrønde af rustfrit stål.
Tagbrønde forsænkes ca. 10 mm ned i underlaget, så det undgås, at inddækningerne danner en vold omkring afløbet, så der opstår en lunke ved siden af afløbet.
Figur 215. Eksempler på montering af tagbrønde med flange og præmonteret membran i varmt tag med betondæk.
- Løsning med 2-lags tagpapdækning
- Løsning med 1-lags tagfolie.
7.3.4 Inddækning af murkroner
Ved inddækninger af murkroner ved tilslutning til flade tage med tagmembran føres tagmembranen normalt helt frem til forkant af murkronen, som derefter inddækkes med en kapsel af aluminium eller zink.
Spejlet på forkanten af kapslen skal have en højde, der er afpasset efter, hvor udsat facaden er for regn og vind. Spejlets højde og dermed overlapningen af formuren/facaden er afgørende for, om der kan trænge slagregn op bag inddækningen. Den nødvendige højde på overlappet mellem spejlets underkant (drypnæse) og overkant af formur/facade kan bestemmes ud fra tabel 27.
Kapslen skal have fald ind mod tagfladen – helst på 1:5 og ikke mindre end 1:10. Spejlets drypnæse skal have en afstand til facaden på mindst 30 mm. Begge disse foranstaltninger skal hindre misfarvning af facaden. Afstanden mellem spejl og formur skal være mindst 20 mm.
Tabel 27. Nødvendig højde på overlap mellem underkant af kapsel (drypnæse) og overkant formur/facade ved inddækning af murkroner afhængigt af terrænkategori og murkronens højde over terræn.
Højde af overlap [mm] | |||
|---|---|---|---|
 | Terrænkategori | Murkrone højde over terræn < 10 meter | Murkrone højde over terræn ≥ 10 meter |
I | 100 | 150 | |
II | 100 | 100 | |
III | 50 | 100 | |
IV | 50 | 50 | |
Murkroneinddækninger kan også udføres uden kapsel, hvis der i stedet anvendes en vindskede. Overlappets størrelse ved anvendelse af vindskede følger reglerne i tabel 27.
Der findes også tagfolier, som kan anvendes til inddækning af murkroner uden kapsel eller vindskede. Detaljer vedrørende løsninger uden kapsel eller vindskede skal udføres i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.
Underlagsplade og eventuelt bagbeklædning af plademateriale bør udføres af cementspånplade eller tilsvarende fugtbestandigt materiale. Hvis murkronens top er udluftet, kan underlagsplade eventuelt udføres af krydsfiner.
Generelle retningslinjer for inddækninger med tagmembraner mod tilstødende bygningsdele er beskrevet i afsnit 5.7.7, Detaljer med tagmembraner.
Eksempler på inddækninger af murkroner ved tilslutning til flade tage er vist i figur 216-figur 222.
Figur 216. Eksempel på inddækning mellem ventileret murkrone med kapsel og fladt, varmt tag med 2-lags tagpapdækning. Murkronen fastholdes til den bærende stålkonstruktion på betondækket og har pladebeklædt bagvæg. Se også figur 217a.
Figur 217. Eksempler på inddækning mellem henholdsvis ventileret (a) og ikke-ventileret murkrone (b) og fladt, varmt tag med tagpap, hvor murkronen har pladebeklædt bagvæg og er fastholdt til en bærende stålkonstruktion på betondækket. Bagpladen bør udføres af fugtbestandigt materiale, fx cementspånplade.
- Fugen er udført som en to-trins tætning med snefangsrør bag forkant på kapsel. Ventilation foregår også på langs i murkronen.
- Fugen udført som en modificeret 2-trins tætning med ekspanderende fugebånd mellem formur/facade og underlagsplade.
Figur 218. Eksempel på inddækning mellem ikke-ventileret murkrone med vindskedeprofil og fladt, varmt tag med 2-lags tagpapdækning. Bagmuren er isolerende byggesten. Damspærre og tagpap skal samles tæt.
Figur 219. Eksempel på inddækning med vindskedeprofil af ikke-udluftet murkrone ved tilslutning til fladt, varmt tag med 1-lags tagpapdækning, hvor bagmuren er af isolerende byggesten, fx letklinkerbeton. Ventilation foregår på langs i konstruktionen. Damspærre og tagpap skal samles tæt.
Figur 220. Eksempel på inddækning mellem ikke-ventileret murkrone med kapsel og fladt, varmt tag med tagfolie. Bagmuren er isolerende byggesten, fx letklinkerbeton. Dampspærre og tagfolie skal samles tæt.
Figur 221. Eksempel på inddækning mellem ikke-ventileret murkrone med kapsel og varmt tag med tagfolie. Bagmuren er isolerende byggesten, fx letklinkerbeton. Dampspærre og tagfolie skal samles tæt.
Figur 222. Eksempel på inddækning mellem ventileret murkrone med kapsel og koldt, ventileret tag med 2-lags tagpapdækning. Bagvæggen er let konstruktion med pladebeklædning. Der er indlagt insektnet i åbninger. Eksemplet kan også udføres ved tilslutning til tag med 1-lags tagpapdækning eller tagfolie, se figur 219.
7.3.5 Inddækning af tagfod
Hvis et tag med tagmembran afsluttes ved tagfod med fald mod tagrende, afsluttes med fodblik, som inddækkes med tagpap eller tagfolie.
Fodblikket bør udføres af aluminium, da der ellers er risiko for korrosion eller misfarvning fra sur regn eller afgivelse af kemikalier fra tagmembranen.
For tage med udhæng kan der optræde kraftig afkøling af tagdækningen om natten i forårs- og efterårsperioderne på grund af udstråling til himmelrummet. Dette kan føre til opfugtning af tagunderlagets underside, især ved udhæng, fordi den relative luftfugtighed stiger, når temperaturen falder. For at undgå skimmelvækst bør der anvendes skimmelimprægneret krydsfiner i udhæng. Alternativt kan der anvendes 25 mm ubrændbar varmeisolering oven på krydsfineren, så temperaturen på krydsfinerpladen hæves, se figur 223.
Eksempler på inddækning af tagfod med tagrende for henholdsvis 1- og 2-lags dækning er vist i figur 224.
Figur 223. Eksempel på tagudhæng udført med træbaseret tagelement opbygget som varmt tag. Der er udført kondensisolering med et tyndt lag varmeisolering på oversiden af krydsfineren i udhænget for at undgå skimmelvækst på undersiden af fineren.
Figur 224. Eksempler på inddækninger af tagfod med fodblik og tagpap.
- Inddækning af tagfod med fodblik og 2-lags tagpapdækning. Underpappen monteres før fodblikket.
- Inddækning af tagfod med fodblik og tagfoliedækning. Fodblikket skal gå mindst 100 mm op ad tagfladen for at sikre tæt forbindelse, ellers skal der anvendes en vandret fodbane.
7.3.6 Inddækning af ben og bæringer
For ventilationsanlæg og lignende, der er placeret på taget, skal der inddækkes omkring ben eller bæringer, der føres gennem tagmembranen i forbindelse med fastgørelsen.
Anlæg og installationer står ofte på fødder, som har en plade til fastholdelse af anlægget. I så fald skal der inddækkes under pladen, og inddækningen skal fastholdes på tagfladen. Alle bæringer skal udføres som runde rør eller firkantrør, da det ikke er muligt at inddække sikkert omkring I-profiler og lignende.
Eksempler på inddækninger omkring gennemføringer af bæringer for installationer på varme tage med tagmembran er vist i figur 225 og figur 226.
Figur 225. Eksempel på inddækning af bæring på varmt tag med tagfolie.
Figur 226. Eksempel på inddækning af firkantrør som bæring for I-profil i varmt tag med 2-lags tagpapdækning.
7.3.7 Inddækning ved tagterrasser
Ved yderdøre i forbindelse med tagterrasser skal der ofte være niveaufri adgang til bygningen (BR18, § 51). For at opnå den nødvendige inddækningshøjde på 150 mm ved tilslutning til tagdækningen, er det vigtigt at sikre tilstrækkelig højde på gulvopbygningen inde i bygningen – ofte er der behov for en højde på ca. 500 mm – på grund af tagets normalt tykke varmeisoleringslag under tagterrassen.
For at undgå opsprøjt på facaden anvendes normalt en gitterrist med en bredde på 200 mm langs facaden.
Hvis der anvendes fliser i grus, skal inddækningshøjden måles fra flisernes overkant, hvilket gør etablering af niveufri adgang vanskelig.
Figur 227. Eksempel på inddækning af tagterrasse med niveaufri adgang ved udadgående dør. For at sikre den nødvendige inddækningshøjde på 150 mm kræves der en høj gulvopbygning inde i bygningen, fx som vist ca. 500 mm. Terrassebelægningen er i eksemplet brædder på strøer, der er udlagt på opklodsninger på trykfast varmeisolering med tagpap.
7.3.8 Inddækning mod facade
For inddækninger med tagmembraner mod facade regnes der generelt med en inddækningshøjde på mindst 150 mm.
Ved inddækninger mod en muret facade skal der afsluttes med en løskant med fuge, der placeres, så eventuelt vand fra defekte studsfuger ledes ud over inddækningen, se figur 228.
Ved inddækning mod glatte betonvægge og lignende kan inddækningen fastgøres med fugeskinner/klemlister, se figur 229.
Generelle retningslinjer for inddækninger med tagmembraner mod tilstødende bygningsdele er beskrevet i afsnit 5.7.7, Detaljer ved tagmembraner.
Der gælder særlige retningslinjer for inddækninger med tagmembran mod tilstødende bygningsdele i et grønt tag, se afsnit 5.11, Grønne tage.
Figur 228. Eksempel på inddækning med løskant med fuge mellem muret facade og varmt tag med 1-lags tagpapdækning. Dampspærre og tagpap er samlet tæt.
Figur 229. Eksempel på inddækning med fugeskinne mellem facade i beton og varmt tag med tagfolie. Dampspærre og tagfolie er samlet tæt.
7.3.9 Inddækning af stålskorsten
Ved inddækning af stålskorsten skal der tænkes både på brandtekniske og fugttekniske forhold.
CE-mærkede stålskorstene har angivet en minimumsafstand til brændbart materiale. For tagkonstruktioner gælder kravene om afstand til brændbart materiale både i bærende konstruktionsdele og loft. Dampspærre i loftet monteres med lufttæt samling, fx en pakdåse med brandsikring, se figur 230.
Figur 230. Principskitse af gennemføring af stålskorsten i varmt tag. Afstanden til brændbart materiale fremgår af leverandørens vejledning.
7.3.10 Inddækning af ovenlys
Ovenlys skal inddækkes både i tagdækningsplan og i dampspærreplan.
Forhold vedrørende inddækninger af ovenlys i flade tage er beskrevet i afsnit 6.1, Ovenlys på flade tage.