1 TAGTYPER – UDFORMNING OG VIRKEMÅDE

1.1 Tagudformning

Der findes mange forskellige udformninger af tage, fx sadeltage, flade tage, pulttage, mansardtage, hel- eller halvvalmede sadeltage og københavnertage. Nogle almindeligt anvendte tagformer er vist skematisk på figur 1.

Figur 1. Skematisk oversigt over nogle almindeligt anvendte tagformer.

1.1.1 Rejste tage – flade tage

Tage opdeles normalt i to hovedformer: ’rejste/skrå tage’ og ’flade tage’. Der skelnes normalt mellem rejste tage og flade tage på følgende måde:

’Rejste tage’ eller ’skrå tage’ er betegnelsen for tage med hældning større end eller lig 10° (og normalt mindre end 80°).
’Flade tage’ er betegnelsen for tage med hældning under 10° (ca. 1:6).

Inden for hver af disse hovedformer findes der en række forskellige typer, fx ventilerede og uventilerede tage, kolde og varme tage, omvendte tage, duo-tage, grønne tage og tagterrasser, se efterfølgende afsnit 1.2, Ventilerede og uventilerede konstruktioner og 1.3, Varme og kolde tage.

Tagets form og hældning kan være bestemmende for den type tagdækning, der kan anvendes. På rejste tage anvendes både kontinuerte og diskontinuerte tagdækninger, mens der på flade tage normalt kun anvendes kontinuerte tagdækninger. Typer og tagdækningsmaterialer samt krav til taghældning er beskrevet i afsnit 5.1, Typer af tagdækninger.

Tagets form er også bestemmende for udførelsen af detaljer i taget. Eksempler på detaljer og deres betegnelser er vist i figur 2.

1.1.2 Tagtyper afhængigt af opbygning

Tage inddeles også efter deres opbygning, som er afgørende for, hvordan bygning og/eller tagrum kan udnyttes. Den indvendige opbygning har også sammen med hældningen betydning for, hvordan ventilation kan udformes i ventilerede tage.

Tage opbygges ofte med ventilerede tagrum, dvs. at der er et større ventileret hulrum mellem varmeisolering og tagdækning. Tage kan også opbygges som paralleltage, der er karakteriseret ved, at det underliggende loft har samme hældning som taget, dvs. at loft og tagflade er parallelle. Nogle tage udføres som en kombination af paralleltag og ventileret tagrum, fx tage med hanebåndsspær, se figur 3.

Figur 1. Betegnelser for dele, der indgår i et rejst tag.

Figur 1. Yderligere betegnelse for dele, der indgår i et rejst tag.

Figur 2. Eksempler på betegnelser for dele, der indgår i et rejst tag.

Tagkonstruktioner kan udføres med spær af træ (eller stål), se figur 3, på dæk af betonelementer eller profilerede stålplader, se figur 4, eller med præfabrike- rede tagelementer, se afsnit 4, Tagelementer.

Figur 3. Oversigt over nogle almindeligt anvendte spærtyper af træ.

a + b) Eksempler på spærtyper, der ofte anvendes til paralleltag.

c, d + e) Eksempler på spærtyper, der ofte anvendes til sadeltag med ventileret tagrum.

f-j) Eksempler på spærtyper til tage med udnyttet tagetage, hvor en del af taget kan være et paralleltag, mens der øverst og i siderne kan være ventilerede tagrum i form af henholdsvis spidsloft og skunkrum.

Figur 4. Eksempler på tagkonstruktioner på betondæk og profileret stålplade. Alle de viste opbygninger er såkaldte varme tage, dvs. at der skal være en effektiv dampspærre på den varme side af varmeisoleringen.

Betondæk med ribber (TTS-dæk), hvor faldet er etableret i selve betondækket
Vandret betonhuldæk, hvor tagets fald er opbygget i varmeisoleringen.
Betonhuldæk, hvor fald er etableret ved skrå montering af dækket.
Vandret, profileret stålpladedæk, hvor tagets fald er opbygget i varmeisoleringen.

1.2 Ventilerede og uventilerede konstruktioner

De aktiviteter, der foregår i en bygning, fx personophold, badning og tøjvask, tilfører fugt til indeluften. Dette medfører et damptryk, som – især om vinteren – er højere inde i bygningen end udenfor. Det højere damptryk inde i bygningen medfører, at der i mange tilfælde vil trænge små mængder fugt op i tagkonstruktionen fra bygningen ved diffusion gennem bygningsmaterialerne. Desuden kan der ske konvektion (luftstrømning) gennem utætheder i tagkonstruktionen på grund af trykforskelle, fx forårsaget af vindtryk og termisk opdrift (såkaldt ’skorstenseffekt’).

Tilførslen af fugt i en bygning afhænger af dens brug. For at skelne mellem forskellige kategorier af bygninger anvendes såkaldte fugtbelastningsklasser, se tabel 1.

Tabel 1. Eksempler på fugtbelastningsklasser for bygningstyper i henhold til DS/EN ISO 13788 (Dansk Standard, 2013a) modificeret i overensstemmelse med danske erfaringer.

Fugtbelastningsklasse	Bygningstype
1	Ubenyttede bygninger, tørre lagerhaller, idrætshaller uden tilskuere, industribygninger uden fugtproduktion
2	Kontorer, forretninger, boliger med normal beboelsestæthed og ventilation¹⁾
3	Boliger med ukendt beboelsestæthed²⁾, idrætshaller med mange tilskuere³⁾
4	Storkøkkener, kantiner, bade- og omklædningsrum
5	Specielle bygninger, fx vaskerier, bryggerier, svømmehaller

I Danmark anses en bolig for at have normal ventilation, hvis bygningsreglementets krav om ventilation er opfyldt.
Beboelsestætheden kan fx være ukendt i lejeboliger.
I Danmark henregnes idrætshaller med mange tilskuere til fugtbelastningsklasse 3.

For at undgå, at der ophobes fugt i konstruktionen, er det nødvendigt enten at fjerne fugten, i samme takt som den trænger op, eller helt at hindre, at den kommer op til fugtfølsomme dele. En tæt dampspærre er en forudsætning for at begrænse fugttransporten mest muligt.

I ventilerede tagkonstruktioner, som er de traditionelt anvendte, bliver fugten fjernet ved at ventilere tagkonstruktionen med udeluft mellem tagdækning og den underliggende konstruktion. Med nye konstruktioner med undertag er der i mange tilfælde behov for ventilation både under undertag og under tagdækning for at sikre en tør konstruktion. Ventilationen under undertaget skal fjerne den fugt, der trænger op indefra, mens ventilation af tagdækningen har til formål at beskytte lægterne og tagdækningen mod nedbrydning som følge af fugt.

I uventilerede konstruktioner, fx varme tage, se afsnit 1.3, Varme og kolde tage, fjernes fugten ikke ved ventilation.

I varme tage anvendes en tæt dampspærre, som kan sikre, at fugten holdes på den varme side af varmeisoleringen, så der ikke er risiko for skadelig opfugtning af de bærende konstruktioner.

I tagkonstruktioner med uventileret undertag af diffusionsåbent materiale (koldt tag) kan fugten diffundere ud gennem undertaget, hvorefter den fjernes med ventilationsluft mellem undertag og tagdækning.

Endelig er der tagkonstruktioner med fugtadaptive dampspærrer, dvs. dampspærrer med egenskaber, som afhænger af omgivelsernes fugtindhold. I disse tage sker der i kolde perioder en mindre opfugtning af tagkonstruktionen indefra. I efterfølgende varme perioder med sol drives fugten ned på den fugtadaptive dampspærre, hvorfra den diffunderer ud af konstruktionen indefra. Det er en forudsætning for denne virkemåde, at tagdækningen opnår en høj temperatur om sommeren, dvs tagfladen skal være solbeskinnet og uden skyggevirkning fra omgivende huse, murkroner, træer eller solpaneler. Det er også en forudsætning for funktionen, at den indvendige overflade er diffusionsåben.

Forhold vedrørende ventilation af tage behandles desuden i afsnit 2.3, Ventilation af tage.

1.3 Varme og kolde tage

Tage opdeles ofte i de to hovedtyper: ’kolde tage’ og ’varme tage’, afhængigt af om den bærende konstruktion ligger i den uisolerede eller den varmeisolerede del af tagkonstruktionen:

Kolde tage. Varmeisoleringen ligger inde i konstruktionen, så en del af den bærende konstruktion bliver kold om vinteren. Kolde tagkonstruktioner er normalt ventilerede, men kan også være uventilerede (fx hvis de udføres med fugtadaptiv dampspærre).
Varme tage. Varmeisoleringen ligger helt eller delvis over den bærende konstruktion, som derfor holdes varm. Varme tagkonstruktioner er uventilerede.

Anvendelsen af de to hovedtyper af tage er især bestemt af de fugttekniske forhold, herunder hvilken fugtbelastningsklasse taget skal anvendes i. Anvendelsesområderne for forskellige tagtyper afhængigt af fugtbelastningsklasse fremgår af tabel 2.

I varme tage anvendes en tæt dampspærre, som kan sikre, at fugten holdes på den varme side af varmeisoleringen, så der ikke er risiko for at denne udsættes for skadelig opfugtning.

Tabel 2. Oversigt over anvendelsesområder for forskellige tagtyper afhængigt af fugtbelastningsklasse. De fire førstnævnte tagtyper er kolde tage. Køle- og fryserum, skøjtehaller og lignende ligger uden for anvendelsesklasserne og skal altid vurderes ud fra de aktuelle forhold. For fryserum er det tagdækningen, der skal fungere som dampspærre, da fugttransporten altid går indad, mens kølerum og skøjtehaller kan have fugttransport både udad og indad.

Tagtype	Kolde tage				Varme tage
Ventilationsforhold og opbygning	Uventileret med fugtadaptiv dampspærre	Uventileret med diffusionsåbent undertag	Ventileret med diffusionstæt undertag	Ventileret med diffusionstæt tagdækning	Uventileret med varmeisolering over konstruktion
Fugtbelastningsklasse 1	+	+	+	+	+
Fugtbelastningsklasse 2	+	+	+	+	+
Fugtbelastningsklasse 3	(+)	+	+	+	+
Fugtbelastningsklasse 4					+ ¹⁾
Fugtbelastningsklasse 5					+ ¹⁾

I anvendelsesklasse 4 og 5 skal der foretages en fugtteknisk beregning af risiko for fugtophobning.

1.3.1 Kolde tage

Kolde tage er den traditionelle måde at udføre tage på. Tagkonstruktionen er normalt ventileret, men kan også være uventileret. Kolde tage er typisk opbygget med trækonstruktioner, men kan også være konstruktioner af metal, fx stål eller aluminium.

Kolde tage omfatter:

Gitterspærtage med ventileret tagrum
Paralleltage med ventilationsspalte – både flade og rejste
Hanebåndstage
Ventilerede tagelementer af træ eller stål
Uventilerede tagelementer af træ eller stål.

I kolde tage er der risiko for opfugtning og/eller kondens inde i konstruktionen. Det skyldes, at varmeisoleringen ligger inde i konstruktionen, så dele af den bærende konstruktion om vinteren udsættes for lave temperaturer. Hvis fugt fra bygningen trænger ud gennem konstruktionen og rammer de kolde overflader, stiger den relative luftfugtighed, og der kan eventuelt dannes kondens.

Tagdækninger til kolde tage omfatter en række forskellige typer tagdækninger, fx tagsten, tagplader, tagpap og tagfolie. Der kan således anvendes både diskontinuerte og kontinuerte tagdækninger, se afsnit 5.1, Typer af tagdækninger. Underlaget for tagdækningen kan være lægter, åse, brædder eller pladematerialer.

Eksempler på opbygning af kolde tage er vist i tabel 3, se også figur 3.

Tabel 3. Eksempler på opbygning af kolde tage med forskellig udformning.

Eksempel	Tagtype	Tagopbygning
	Gitterspærtag (ventileret)	Tagdækning Eventuelt undertag/kondensfang (afhængigt af tagdækning) Ventileret tagrum Varmeisolering Dampspærre Indvendig beklædning
	Paralleltag (bjælkespær) (ventileret)	Tagdækning Eventuelt undertag (afhængigt af tagdækning) Ventilationsspalte Varmeisolering Dampspærre Indvendig beklædning
	Hanebåndstag (ventileret)	Tagdækning Eventuelt undertag (afhængigt af tagdækning) Ventilationsspalte Varmeisolering Dampspærre Indvendig beklædning
	Tag af tagelementer (ventileret)	Tagdækning Tagunderlag Ventilationsspalte Varmeisolering Dampspærre Indvendig beklædning
	Tag af tagelementer (uventileret)	Tagdækning Tagunderlag Varmeisolering Fugtadaptiv dampspærre Indvendig beklædning

1.3.2 Varme tage

Varme tage er til de fleste anvendelser fugtteknisk sikre konstruktioner. I varme tage er den største del af varmeisoleringen placeret på ydersiden af den bærende konstruktion. Den bærende konstruktion følger derfor stort set rumtemperaturen i de underliggende rum, og deres temperatur er derfor normalt højere end dugpunktet på det pågældende sted i konstruktionen. Derfor er der ingen risiko for fugtophobning eller kondens i den bærende konstruktion. Både flade tage og rejste tage kan udføres som varme tage. Tagdækningen til et varmt tag skal være en kontinuert, vandtæt tagdækning, normalt tagpap eller tagfolie. Varmeisoleringsmaterialet fungerer som underlag for tagdækningen.

I et varmt tag er både tagdækning og dampspærre normalt diffusionstætte. Det betyder, at hvis der kommer fugt ind i varmeisoleringen, kan den ikke tørre ud. Det er derfor en forudsætning, at konstruktionen holdes tør både under udførelse og i brug. Indbygning af fugt i varmeisoleringen undgås ved at anvende tørre materialer og ved at beskytte taget mod nedbør under udførelsen. Der må ikke være træ eller andre organiske materialer inde i konstruktionen mellem dampspærre og tagdækning. Cementspånplader kan dog anvendes som underlag for varmeisolering mv. Det færdige tag skal beskyttes mod overlast og jævnligt inspiceres og vedligeholdes, så senere utætheder undgås.

Varme tage omfatter:

Tage med udvendig varmeisolering på underlag af beton, stål eller træ
Udvendigt efterisolerede – tidligere kolde – tage
Omvendte tage, dvs. tage, hvor tagdækningen ligger under varmeisoleringen. Der anvendes ingen dampspærre
Duo-tage, dvs. tage, hvor der ligger varmeisolering både under og over tagdækningen.

Eksempler på varme tage er vist i tabel 4.

Detaljeret beskrivelse af opbygning og eksempler på varme tage findes i afsnit 5.7, Tagmembraner.

Tabel 4. Eksempler på opbygning af varme tage. Hvis der anvendes celleplastisolering på stålpladedæk, skal varmeisoleringen under dampspærren udlægges som to gange 25 mm mineraluld med forskudte samlinger for at sikre mod brand. For varme tage, hvor en del af varmeisoleringen ligger under dampspærren, er der krav til forholdet mellem isolansen af henholdsvis varmeisoleringen under og over dampspærren, se tabel 6.

Eksempel	Bærende konstruktion	Tagopbygning
	Betonhuldæk	Tagdækning Varmeisolering Dampspærre Betondæk
	Betonribbedæk	Tagdækning Varmeisolering Dampspærre Betondæk
	Profileret ståldæk	Tagdækning Varmeisolering Dampspærre Varmeisolering og/eller plademateriale Profileret stålplade
	Tagelement	Tagdækning Varmeisolering Dampspærre Træelement med varmeisolering
	Omvendt tag (her vist som tagterrasse)	Fliser (fald mindst 1:100) Grus Fiberdug To lag ekstruderet polystyren Tagmembran Betondæk med afretningslag
	Duo-tag (her vist som tagterrasse)	Fliser på flisefødder Fiberdug Ekstruderet polystyren Tagmembran (fald mindst 1:100) Celleglas/celleplast (kileskåret) Dampspærre Betondæk med afretningslag

Betondæk som underlag for varmeisolering

Ved opbygning af varme tage i nye bygninger med tagkonstruktion af betondæk skal der tages hensyn til, at nye betondæk som regel er fugtige, når varmeisoleringen udlægges. Når der sættes varme på bygningen, vil fugten fra betonen blive drevet op i varmeisoleringen, og det er derfor nødvendigt med en dampspærre for at undgå opfugtning.

På betondæk anvendes normalt en robust dampspærre, som også kan bruges som midlertidig afdækning mod nedbør.

Hvis et betondæk har en tykkelse på mindst 50 mm, og det er tørt, og der ikke er utætheder i dækket, kan det dog normalt anses for at være tilstrækkeligt diffusionstæt til at fungere som dampspærre i fugtbelastningsklasse 1-2. Brugen af betondæk som fugtspærre forudsætter, at der hverken er byggefugt i dækket eller er sket opfugtning af det på anden vis. Brug af betondæk som dampspærre vil derfor normalt kun være mulig ved renoveringsarbejder, hvor betonen er tør, og hvor der er sikkerhed for, at der ikke er utætheder i dækket – i så fald kan dampspærre/membran eventuelt udelades. Ved elementløsninger er det en forudsætning, at samlinger og tilslutninger tætnes omhyggeligt, fx med strimler af tagmembran, for at undgå utætheder og dermed risiko for konvektion.

Beton kan derimod ikke fungere som dampspærre i fugtbelastningsklasse 3, 4 og 5, hvor der må anvendes en egentlig dampspærre. Ofte anvendes tagmembran i fugtbelastningsklasse 3 og tagpap med indlagt aluminiumsfolie i klasserne 4 og 5, se SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt, 2013), men andre materialer med tilsvarende egenskaber kan også anvendes.

For at undgå usikkerhed om, hvorvidt betonen kan fungere som dampspærre eller ej, anbefales det, at der altid anvendes en dampspærre på betondæk.

Indplacering af bygning i fugtbelastningsklasse afhængigt af anvendelsen fremgår af tabel 1.

Profilerede stålplader som underlag for varmeisolering

Ved opbygning af varme tage på en tagkonstruktion af profilerede stålplader skal der tages hensyn til, at profilerede stålplader er diffusionstætte, men at samlinger og tilslutninger ikke er lufttætte. Der skal derfor altid anvendes en dampspærre.

For at opnå et plant underlag og for at beskytte dampspærren mod brand anbringes dampspærren normalt 50 mm oppe i varmeisoleringen set indefra. Dette kan gøres uden nærmere overvejelser i fugtbelastningsklasse 1-3, mens det i klasserne 4 og 5 kræver dokumentation ved en fugtteknisk beregning. Ved tagisolering af celleplast er denne løsning kun mulig, hvis den nederste varmeisolering er udført af to lag mindst 25 mm tyk mineraluld med forskudte samlinger.

Normalt anvendes en dampspærre af tagmembran (med svejste eller selvvulkaniserende samlinger) udlagt på varmeisolering eller plademateriale, fx cementspånplade. Gennemføringer og tilslutninger i dampspærren udføres med de almindeligt anvendte metoder for tætning af dampspærrer, se afsnit 2.1.2, Dampspærre i tag, Byg-Erfa-bladene Dampspærrer – monteringsdetaljer, (Byg-Erfa, 2015a) og Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner, (Byg-Erfa, 2015b) samt www.membranerfa.dk.

De mekaniske fastgørelser af varmeisoleringen perforerer dampspærren i stålpladetage, men anvendes en kraftig dampspærre, fx tagmembran udlagt på et plant underlag og monteret 50 mm op i varmeisoleringen, kan gennembrydningerne anses for tilstrækkeligt tætte i fugtbelastningsklasserne 1-3. I fugtbelastningsklasse 4 og 5 må der foretages særlige foranstaltninger til sikring af tæthed, fx anvendelse af celleglas i den underste varmeisolering eller udlægning af en plade som underlag for dampspærren (oven på de profilerede stålplader og eventuelt over de nederste 50 mm varmeisolering).

Indplacering af bygning i fugtbelastningsklasse afhængigt af anvendelsen fremgår af tabel 1.

Træ eller træbaserede plader som underlag for varmeisolering

Ved opbygning af varme tage på dæk af træ eller træbaserede plader lægges altid en effektiv dampspærre, fx tagmembran med svejste eller selvvulkaniserende samlinger, der dels beskytter mod opfugtning i byggeperioden og dels udgør en effektiv dampspærre. Af akustiske og brandtekniske årsager kan der ofte ligge ca. 50 mm varmeisolering inde i tagkonstruktionen regnet fra den varme side. Dette er fugtteknisk uden problemer i fugtbelastningsklasse 1-3, mens det i fugtbelastningsklasse 4 og 5 kræver dokumentation ved en fugtteknisk beregning.

Tabel 5. Forhold mellem isolanser i varme tage, hvor en del af isoleringen er anbragt inde i konstruktionen, dvs. under dampspærren. De angivne forhold er beregnet med baggrund i største fugtindhold i den pågældende klasse. Er der sikkerhed for, at fugtindholdet er mindre, fx ved brug af klimastyring, kan det eventuelt ved beregning vises, at den nødvendige isolans af den nye isolering kan reduceres. Tabellen kan også anvendes til at finde den nødvendige isolans af ny isolering i forhold til isolansen af den oprindelige konstruktion ved ændring af koldt tag til varmt tag eller ved udvendig efterisolering af varmt tag, jf. tabel 28.

	Fugtbelastningsklasse	Forhold mellem isolans henholdsvis over og under dampspærren
	1	1:1,5
	2	1,5:1
	3	3:1
	4	8:1
	5	Beregnes